Landmand om indkøb: Raps er ok, men rug og majs køber vi dyrt

Ralf Sanderink medvirker i Landmandspanelet i Magasinet Kvæg. Her svarer han på spørgsmålet om indkøb. Læs de øvrige svar, når magasinet udkommer 12. april.

Af Ralf Sanderink - fortalt til Peter W. Mogensen

Vi er dækket godt af på rapsprodukter, og soja har vi udfaset tidligere, så på proteinsiden står vi godt. Jeg kan derfor godt fortsætte med non-GM fodring.

Til gengæld nåede jeg ikke at dække indkøb af formalet majs og sodarug af, før krigen brød ud. Så nu køber vi dyrt fra leverance til leverance og ser tiden an. Det er irriterende at skulle betale så meget, men jeg kan godt finde ud af at tage den med ro.

Lige nu bekymrer energipriserne mig mest. Vi har 18 vandingsmaskiner stående, og hvis de alle skal køre senere på sæsonen, så bliver det dyrt at vande.

Vi har tidligere lagt en plan for at skulle lave bedre grovfoder. Det er jo stadigvæk højaktuelt. Vi har skiftet græsblanding, og før majshøsten tog vi friskanalyser på de forskellige sorter. De, som klarede sig bedst, vil vi så flere af i år.

Jeg har ikke solgt al den maltbyg, som vi skal dyrke. Måske vil vi selv fodre det op.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.