Landmand om nuværende priser: Vi kører Formel 1 – ikke længere grå Ferguson

Af Holger Hedelund Poulsen – fortalt til Peter Winther Mogensen

Jeg har aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg kunne få over fire kroner per kilo EKM-mælk og skulle betale så meget for gødning, foder og øvrige input, som vi gør lige nu.

Jeg dristes til at sige, at det er slut med at køre grå Ferguson, hvor hastigheden er lav og det at drive forretning er let at overskue. Nu kører vi nærmest Formel 1, og jeg aner ikke, hvornår det næste hårde sving rammer. Min omsætning er kraftig forøget, og det er i grunden ganske behageligt. Men omkostningerne er jo også eksploderet. Jeg betaler 3,5 gange så meget for gødning i forhold til tidligere, og lige nu køber jeg foder til dagspris, fordi der var et hul mellem en gammel og en ny foderkontrakt. Det er godt, at vi kommer over på en ny kontrakt til en lavere pris end dagspris, for ellers ville det æde alt for meget af den ekstra indtægt.

Det kræver en særdeles sikker hånd på rattet at styre virksomheden lige nu. Vi skal passe på, at vi ikke bare sætter til, selvom omsætningen er steget. Et eksempel er forpagtningsaftalerne, som skal genforhandles. Udlejeren har jo læst, at kornet er blevet dyrere og forlanger derfor mere i forpagtningsydelse. Men mine omkostninger til at drive jorden er jo også steget, så det er ikke blevet en guldrandet forretning at drive jorden. Vi må finde et sted at mødes om en passende pris for jorden.

Slækker på ambitionerne

I stalden har vi valgt at slække på ambitionerne om ydelsesfremgang. Primært fordi foderet er så dyrt, så jeg tvivler på forretningen i at producere flere kilo mælk. Vi kører det sikre løb, og det har faktisk gjort det lettere at passe dyrene, for når vi ikke presser dem, bliver de sjældnere syge. Dyrlægen bliver primært honoreret for afhorning af kalve. Der er ikke meget sygdom, og vi har en lettere hverdag. Den oplevelse giver jo stof til eftertanke om vi fortsat skal jagte vækst og ydelse?

Vi er forholdsvis langt med tilpasningerne til at levere hjerte-to-mælk. Der er skåret hul i gavlen, så kvierne kan gå ud på græs og ind på stald for at blive fodret og fikseret, når de skal insemineres. Vi vælger af nemheds hensyn at holde kvierne fra syv til 14 måneder i ét hold, som kan gå ud og ind. De yngste kalve kommer i løbegård med adgang til store hytter. De skal have noget koncentreret foder ved siden af græsset for ikke at tabe sig.

For tørt til græs

I marken har alle afgrøder på nær græsset haft en god sæson indtil videre. Vi er igen blevet bekræftet i, at vi bor et tørt sted her på bjerget, for græsmarkerne har ikke ydet ret meget. Køerne vil stadigvæk gerne ud, men der er ikke meget at komme efter. På slætmarkerne står der hvidkløvere hist og pist. Får vi nedbør efter høst kan vi måske nå at indhente noget græsudbytte i efteråret.

Hestebønnerne står fortrinligt og er klar til høst og fodring om en måneds tid. Det ser jeg frem til. Halvdelen af halmforbruget er sikret via vinterbyghalmen. Vi er begyndt at så raps og gør det færdigt, når vi har høstet vårbyg. Der skal også udlægges nye græsmarker. Her kører vi med blanding 35, som passer bedst til os og vores lokalitet.