Landmand om succes: Køerne er vilde med havregryn

Blog fra mælkeproducenten: Holger Hedelund Poulsen er tilfreds med antallet af malkninger efter introduktionen af valset havre i malkerobotterne.

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Peter W. Mogensen

Hvis vi skal gøre os selv, køerne og klimaet en tjeneste, så burde alle begynde med at fodre med knuste rapsfrø i dag. Alternativt først i morgen.

Det har jeg tænkt i den seneste tid, hvor jeg har konstateret de gavnlige effekter af, at vi giver køerne et tilskud af knuste rapsfrø. Vi optrappede med det omtrent samtidig med, at vi begyndte at fodre med afskallet, valset havre. I min sidste blog kaldte jeg dem havregryn.

Selvfølgelig skal man være påpasselig med at konkludere noget, når man ændrer flere ting på en gang. Men det er godt nok længe siden, at vi har ligget stabilt over tre malkninger pr. ko pr. dag. Og vi har netop rundet en daglig ydelse på 28 kg jerseymælk. Det svarer vist til 37-38 kg EKM pr. ko, og det er godt over gennemsnittet for jersey.

Det er godt for køerne at få noget fedt. Og det gør deres vomomsætning mere klimavenlig. Samtidig får mælken en sundere fedtsammensætning, når køerne er fodret med raps end med eksempelvis palmefedt. Det har iøvrigt også et ret højt klimaafrtyk. Det har raps ikke. Og det kan jo produceres lokalt. Det samme gælder havren.

Fast mængde havre

Vi skal i hvert fald have begge afgrøder i markplanen igen i år, så vi kan sikre forsyningen til køerne. Tildelingen af rapsfrø følger fodringsforsøget fra Seges, imens havremængden er fast med ét kg pr. ko pr. dag.

Da køerne ikke får rapsfrø i robotten, konkluderer jeg, at det er tildelingen af havre sammen med byg og robotfoder, som giver de flere malkninger. Det må ligge lige for, at foderstofferne ud over at bruge n masse rapsfrø også begynder at interessere sig for at putte mere havre i foderblandingerne, når det giver mere ædelyst. Om ikke andet så til robotkraftfoderet.

Vi får afskallet en ordentlig bunke havre ad gangen. Det tager en dags tid og det støver. Men det tager vi med. Havreskallerne giver vi til kvierne. Jeg kender ikke foderkvaliteten, men det må være bedre end halm og de vil gerne æde det.

krydsningskalve på vej

På det seneste har vi også taget imod de nye krydsningskalve, hvor faderen er af racen Murray Grey. De er mindre end krydsninger med angus men større end renracede jerseykalve. De kommer let, så indtil videre er jeg tilfreds.

Afsætningen er nogenlunde på plads. Der er flere fritidslandmænd, som har reserveret nogle stykker. En vil gerne have fem og en anden ti. Den ene af vores aftagere af jerseytyrekalve vil måske også købe, så mon ikke de bliver afsat. Vil man ikke have en sortbroget tyrekalv, er der ikke mange andre udbydere af kalve her på egnen. Og jeg kan lidt drillende konstatere, at de fleste fritidslandmænd hellere vil have en krydsningskalv eller en jersey fremfor en sortbroget.

Jeg har læst, at Murray Grey-racen er fattigmandens svar på Kobe-kvæg. Det bliver spændende at se, om det passer.

mælk uden kød

I sidste uge læste jeg om Fødevareministeriets nye kostråd, som nu anbefaler et kødforbrug på en tredjedel af det nuværende, mens de gamle råd var halvdelen. Man har bevæget sig meget langt væk fra virkeligheden. Jeg studsede over, at man går så hårdt til oksekødet. Jeg anerkender, at det er klimabelastende, men hvordan skal vi producere mælk uden at producere kød?

Skal udsætterkøer og naturplejedyr så bare destrueres?

Jeg undrer mig også over, at vi fortsat skal spise ligeså meget fisk som tidligere. Det kan være fint nok, hvis fisken er fanget ude i havet eller i åen. Men jeg er tvivlende overfor om havbrug er klima- og miljøvenlige? De hælder jo foderstoffer ud i vandet, og der vil være et spild og forurening direkte i havet.

Jeg ved heller ikke, om man har tænkt det helt igennem, at vi skal spise mere og mere plantebaseret? Totredjedele af verdens landbrugsareal er dækket af permanent græs og mange landbofamilier verden over har en tilværelse og en indkomst ved at have græssende drøvtyggere. Hvad skal de leve af, hvis vi alle skal spise mindre og mindre kød og drikker mindre mælk? Skal de spise græs?

 

Faktaboks

Holger Hedelund Poulsen

  • Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg Plus
  • Har drevet bedriften i 47 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
  • Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
  • 190 jersey-køer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
  • Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
  • Tre DeLaval malkerobotter, leverer non-gmo mælk til Arla
  • 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 130 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner og vinterraps
  • To ansatte, en elev og en fastansat

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.