Landmand på ø er foran - har høstet tre slæt græs

Tiina og Birger Olsen har netop høstet tredje slæt græs. Målet er topkvalitet hver gang.

"Ensilage med lav kvalitet kan man altid lave. Derfor er strategien at gøre sig umage og opnå det bedst mulige græsensilage hver gang vi tager slæt".

Sådan fortæller Birger Olsen, mælkeproducent på Brunhavegård på Læsø, om årsagen til, at han allerede nu har taget tre slæt græs på markerne, hvor kollegaer i Jylland og på de øvrige øer netop nu høster andet slæt græs.

Særligt som ø-landmand gælder det om at være mest muligt selvforsynende, fordi indkøb af grovfoder og særligt tilskudsfoder er dyrt pga. færgeoverfarten.

"Derfor skal vi lave det bedste ensilage hver gang vi snitter, og det er årsagen til, at vi tog slæt allerede 13. maj og siden har taget slæt hver tredje uge", fortæller Biger Olsen.

Han tilføjer, at de hyppige slæt også skyldes lidt held, idet det i år har regnet lidt, men ofte.

Skifter græsserne ud

Målet er at lave fem slæt græs i år, og hvis ikke der kommer uforudset meget nedbør den kommende tid, starter Birger Olsen græs-høsten igen om fire uger. Hvis der kommer ekstra nedbør, skal han måske allerede køre om tre uger, og så kan året som helhed byde på seks slæt.

"Det vil jeg helst ikke, men hvis vi skal gøre det, gør vi det. Vi kan altid blande noget lidt for godt græsensilage op med noget dårligere for at få den rette kvalitet", mener Birger Olsen.

Han har i en del år kørt med græsblandingen ’Struktur’ fra Barenburg, hvor strandsvingel udgør 70 procent af frømængden. Og selvom der er skrevet flere faglige indlæg om, at køer ikke yder godt, når de fodres med strandsvingel, er teksten ikke nået til Læsø, griner Birger Olsen.

I år skifter han dog strategi, fordi tørken i 2018 fik en del af de ældre græsmarker og 2/3 af det forårsudlagte kløverudlæg til at gå ud.

Derfor har Birger Olesen udlagt ca. 50 hektar med en rajsvingel-domineret blanding fra DLF, da den allerede i første brugsår giver et højere udbytte. Til sammenligning peaker strandsvingelblandingerne først i andet og tredje brugsår, og det har Læsø-bonden ikke tid til at vente på efter 2018’s tørke.

"Og der må vi sige, at rajsvingel er kendt for hurtigere at nå op på den store klinge i forhold til strandsvingel#, vurderer Birger Olsen, som også har blandet 10 procent timothee i græsblandingen.

Tiina Olsen foreslog om ikke parret skulle tage græsarten med ind i blandingen, da den har ry for at have en god smagbarhed og egner sig godt til koldt, fugtigt jord, som er en god beskrivelse af Læsøs jord. En erfaring hun har med sig fra Finland.

Egne maskiner

Græshøsten sker som vanligt med eget grej. Snitningen af græsset sker med en 32 m3 opsamlervogn, og i stakken er det traktor med frontlæsser og rotorharve, som klarer opgaven. Rotorharven er en ide familien Olsens nye markmand fra sidste år bragte med sig fra Vendsyssel. Birger Olsen købte en brugt fire meters, tog valse og sideskærme af den og han anerkender, at det var en god ide markmanden bidrog med.

Arbejdet i stakken er blevet meget nemmere, og det lykkes at få stakken bedre komprimeret end tidligere.

Når der hentes græs på de lange distancer rundt omkring på øen, kommer familiens kollega Flemming Strøm og hjælper med sin opsamlervogn. Ligeledes hjælper de ham, når så han skal have samlet sit græs. På den måde opnås en god kapacitet med få hænder, fremhæver Birger Olsen.

Familen Olsen har i år byttet den 11 år gamle opsamlervogn væk for en ny på 54m3. Snittevognen er den mest transporttunge del, og den nye vogn ventes at reducere trafikken på øens mange små veje og ruste familien til fremtiden.

Familien Olsen har 180 køer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.