Landmand: Sådan vil jeg hente 10.000 kg ekstra mælk pr. ko
Mælkeproducent Torben Sønderby svarer på spørgsmålet til landmandspanelet i magasinet Kvæg, som udkommer i denne uge. Læs her, hvilken strategi han har for opdræt.

Hvad er din strategi for opdræt? 

 

Torben Sønderby, Spjald, økolog med 220 køer og ca. 195 kvier:

"Vi sætter mere fokus på opdrættet fremover. Det er bekosteligt at opdrætte en ny kælvekvie, og hvis den tilmed skal sættes ud efter seks måneders malkning, er det tæt på fiasko.

Derfor vil vi til at notere ned, når kalve og kvier møder modstand i form af sygdom eller ikke udvikler sig, som vi forventer.

Når de så skal insemineres, skal vi tage en hård vurdering på, om de skal insemineres, eller de skal gøres færdige til slagtning. På den måde håber jeg, at vi kan fjerne de nittere, som vi vist alle har nogle af blandt førstekalvskøerne.

Kvinde driver malkebrug med 70 køer alene - sådan er bedriften tilpasset Kvæg 10. maj · 13:23

Vi bruger meget kønssorteret sæd på kvierne for at få avlsfremgang, og andelen af kødkvægssæd til køerne er tæt på 50 pct.

Vi er også begyndt at krydse en del af køerne med RDM for at få stærkere køer og få del i krydsningsfrodigheden. Konkret er målet at øge livsydelsen fra 35.000 kg til 45.000 kg. Det vil ca. kræve en laktation mere pr. ko."

Læs svarene fra alle fire adspurgte landmænd i det nye nummer af KVÆG.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.