Ole Andreasen feder stude i engene ved Varde Å og får dem slagtet på bedriften. Foto: Torben Worsøe.”Jeg tror ikke, vi har fattet, hvor stort det er. Det, vi har gået og arbejdet for, bliver nu lovligt, og nu kan vi reklamere for det, vi gør”, siger han.
Ole Andreasen feder stude og kvier, som slagtes på bedriften, så de slipper for køreturen til slagteriet. 120 om året, leverer han, og har cirka dobbelt så mange. I sommers kom dog en melding om, at man kun kan slagte på bedriften i få tilfælde.
”Det vi har gjort, var hverken lovligt eller ulovligt. Det var en gråzone. Fødevarestyrelsen har kendt til det og holdt øje med os, men jeg tror også, at meldingen i går om at man kan slagte på bedrifterne, er kommet fordi de kan se, at det ikke er så galt, det vi laver. De er kompetente folk, men også meget forsigtige”, siger han.
Den nye ordning kaldet 'gårdslagtning' kommer efter stor efterspørgsel fra landmændene. Modellen for gårdslagtning vil være klar i begyndelsen af det nye år, hvor landmænd landet over fra 1. januar kan begynde at slagte dyr på egen gård.
Restauranter og kantiner
Ole Andreasens kunder, han sælger til restauranter og kantiner i hovedstaden, køber hans kød netop fordi dyrene er slagtet på bedriften. Dels fordi dyrene undgår stress som kan gøre kødet sejt, dels fordi de mener, det er god dyrevelfærd.
”Vi har spurgt, hvorfor de køber vores kød, og troede, de vil sige noget med økologi og naturpleje. Men de siger stort set kun dyrevelfærd og mørhed. Vi kan garantere mørheden, fordi dyrene ikke får transportstress. Kokkene kan ikke leve med risiko for, at der af og til et en sej bøf”, siger Ole Andreasen, der er stolt af det, han laver.
En kok fortalte ham, at når han laver en menu med 12 retter og den eneste ret med kød indeholder 100 gram oksekød, er det vigtigt, det sidder lige i skabet
”Han vil godt give noget for den sikkerhed, der er for, at den ikke er sej. I udlandet taler man om smag af kød, herhjemme taler man kun mørhed”, forklarer han.
Klø i panden
Dyrene undgår stress, fordi de ikke kommer ud i uvante situationer. De bliver aflivet hjemme.
”Det er hammergodt, at de ikke ved, de skal dø. Ni ud af 10 dyr tror, vi vil klø dem i panden, når dyrlægen eller slagteren kommer med boltpistolen”, siger han.
Dyrene bliver slagtet hjemme i stalden, hvor de har gået en månedstid inden slagtning. Går de i marken er de i for god form og er ikke helt lige så møre.
Samarbejde
Ole Andreasen har kun ros til overs for dem, der har haft dialog om, hvordan man kan lovliggøre slagtning på gården. Det inkluderer Fødevarestyrelsen og Dyrenes Beskyttelse, der har anbefalet det hele vejen, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening.
”Alle har gjort en stor indsats. Det er usædvanligt, at man kan nå en løsning på et halvt år, selv om det er meget lang tid for mig. Jeg tror det har været godt, at landbruget har allieret sig med dem på den anden side af bordet”, siger han.
Nu er sejren hjemme, og Ole Andreasen glæder sig til at kunne begynde at reklamere med det, han gør.
”Det har jeg ikke kunnet det sidste halve år”, siger han.
Samtidig er han spændt på de vejledninger, der kommer om slagtning på bedriften.
Slagtning på bedriften skal ske efter dyrlægekontrol og af et godkendt slagtehus, der står inde for at hygiejnen er i orden.
Relaterede artikler
Kommentarer