Kan det lade sig gøre at fastholde ydelsen, forbedre sundheden og samtidig spare en million kroner?
Ja, lyder det fra Martin Kristensen, Tarm. I Sagros magasin Grobund fortæller han om en kraftig omlægning af fodringen sidste år, som har forbedret dækningsbidraget pr. ko med 2.000 kr.
I starten af 2018 var mælkeproducenten bagefter budgettet. I slutningen af 2017 fik han salmonella i besætningen, og for at kompensere for et dyk i mælkeydelsen og en faldende foderudnyttelse øgede han mængden af kraftfoder i rationen, som ellers havde været stabil i syv år.
Men det ekstra kraftfoder hævede ikke foderudnyttelsen, og ydelsen faldt. Timingen var dårlig, fordi mælkeprisen på daværende tidspunkt var høj.
I dag mener Martin Kristensen ikke, at salmonella var den reelle årsag til problemerne med foderoptagelsen, selv om det nok spillede en rolle. Havde der ikke været salmonella, ville han have reageret på den lave foderudnyttelse tidligere, mener han.
Skru ned
Det var et møde i gårdbestyrelsen, der blev et vendepunkt. Her sidder bl.a. kvægchef hos Sagro, Morten S. Thomsen, og han foreslog en kraftig reduktion i kraftfoderandelen fra 11 kg ts til 8 kg ts. Martin Kristensen var skeptisk, men syntes omvendt ikke, at det kunne blive værre.
Ændringen krævede en forhandling med foderstoffirmaet, da der var indgået en langvarig kontrakt på levering af den færdige foderblanding.
»Min leverandør var heldigvis forstående, så fra maj sidste år skiftede vi over til en kontrakt på rene råvarer«, fortæller Martin Kristensen.
Den nye foderplan består i højere grad af billigere eller hjemmeavlet grovfoder. Den første måned steg ydelsen med en liter mere mælk pr. ko pr. dag. Kort efter blev det til 2 liter pr. ko. I dag ligger ydelsen stabilt på 36,3 l/ko, og foderudnyttelsen er 100.
Til sammenligning var foderudnyttelsen 95 og dagsydelsen 33,5 l/ko, da problemerne var værst.
Høj ydelse kan være dyr
Når Martin Kristensen skal sammenfatte læren ved forløbet, fokuserer han især på en simpel fodring.
»Jeg vil da gerne have en højere ydelse, men den kan være dyrt købt. Man når langt med god pasning, sundhed og gode råvarer«, siger han.
Sideløbende med den billigere fodring har Martin Kristensen arbejdet med handlingsplaner for celletal og klovsundhed. Her er han meget tæt på målene.
Faktaboks
Besparelsen:
- Data fra kvægnøgleopgørelsen viser, at besparelsen på 1 mio. kr. er summen af billigere foder og bedre foderudnyttelse.
Kommentarer