
Arla hæver økotillæget for mælk med 14,9 øre pr. kg., og det betyder for økolog, Anders Overgaard, at hans regnskab går fra minus til plus.
»2015 ser kedeligt ud og jeg havde budgetteret med et lille minus, men nu vender det til den rigtige side,« siger han til Landbrugsavisen.dk.
Anders Overgaard har 135 køer og stigningen i tillægget vil betyde en merindtjening på 200.000 kr. årligt.
»Det er rigtig mange penge,« siger han.
Det medvirker også til, at han bliver hængende i økologien.
»Vi har tænkt over vores fremtid som økologer, også efter mælkekvotens forsvinden, men stigningen i tillægget stabiliserer min tro på, at økologisk mælk svarer sig,« siger han.
Ifølge Anders Overgaard er økotillægget lavere i Danmark end mange andre steder i verden, og derfor havde han også forventet en stigning i tillægget.
»Men 15 øre er mere, end jeg havde turde håbe på,« siger han.
Relaterede artikler
Kommentarer