Landmand: Strømprisens himmelflugt koster mig 300 kroner om dagen

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Peter W. Mogensen

Alting stiger - også mælken - men det er for lidt.

Sådan tænker jeg for tiden, når regninger fra forskellige leverandører lander i min postkasse. Tag eksempelvis elprisen, som er skudt i vejret på det seneste. Jeg kan huske, dengang strøm kun kostede otte øre pr. kWh, og det var en stor stigning, da det steg til 20 øre pr. kWh. Nu koster strømmen over én krone pr. kg kWh, når man ser bort fra afgifterne.

Vores strømforbrug er meget gennemsnitlig for bedriftens størrelse. Jeg har beregnet, at strømprisens himmelflugt efterlader mig med en meromkostning på 300 kroner pr. dag. Det lyder ikke af meget, men det bliver dog til penge, og jeg kan ikke rigtig gøre noget for at gøre regningen mindre.

Vi har plukket alle frugter med LED-belysning, genindvinding af varme osv. Men der skal bruges en del strøm til at køle mælk og til at varme vand op på et kvægbrug. Malkerobotterne er 13 år gamle, og nogle nye kunne måske reducere strømforbruget. Men det vil være en større udskrivning at skifte dem ud.

Vi har også en eldrevet minilæsser, hvilket må være klimarigtigt. En minilæsser går meget i tomgang, når man tænker over dens daglige arbejde, men en eldrevet minilæsser gør ikke. Den slukker jo bare.

Jeg kunne godt drømme om solceller og vindmøller, men vores bedrift ligger på et turistpræget sted, så jeg får nok næppe lov at lægge solpaneler på taget. Og mon ikke også det ville være mere effektivt at lave større fællesanlæg end små anlæg ved hvert husnummer?

forbrugerne må betale noget mere

Elprisen er bare en af de mange omkostninger, som er steget på det seneste. Det er blevet dyrere at få montører ud, gødning er steget i pris, reservedele er blevet dyrere og diesel er også blevet en mere bekostelig affære. Heldigvis har jeg sidstnævnte på kontrakt året ud.

Mælken stiger her 1. oktober, men det er for lidt. Jeg mener, at man i mejeriet bør gå hårdere til værks og sende regningen videre ud til forbrugerne. Det kan ikke passe, at det skal være mig, der skal holde for, fordi alt i verden bliver dyrere. Tømreren sender jo også regningen videre, når træet og skruerne bliver dyrere, eller når svendene skal have mere i løn.

majshøst lige om lidt

I marken holder vi pause i såarbejdet. Vi har sået byggen og venter på at majsen skal høstes, så vi kan så vinterhvede. Vi har ingen efterafgrøder efter majs, så vi kan så hvede, og det er jeg godt tilfreds med i år. Havde vi sået efterafgrøder i majs var de formentlig tørret væk i juni og juli.

Selvom vi har frygtet meget for majsen, så ser det godt ud, vurderer jeg. Det er kraftige planter i år, så vi sætter 50 centimeter stub. Det kan økonomisk set ikke betale sig at hente den nederste stængelmasse hjem, og den er også smækfyldt med kalium, og det har vi ikke brug for til køerne. Jeg har regnet på det mange gange og konklusionen er klar: Den nederste majsstub skal blive på marken.

Jeg regner med at snitte majs en af de første dage i oktober. Samme tidspunkt som jeg plejer. Det har vækstsæsonen ikke ændret på.

de første dyr på stald

Vi har netop taget de yngste kvier og yngste førstekalvskøer ind fra marken. De er uerfarne græssere, og æder ikke ret meget, når vejret slår over i efterårsagtige byger og rusk. Vi har køerne delt i to hold, så vi har lukket porten til førstekalvskøerne.