Landmand udvider besætningen: Så bliver det måske lettere at imødekomme en CO2-beskatning

Blog fra mælkeproducenten: Filip Friis har købt kælvekvier og førstekalvskøer for at fylde rammerne op. Kommer der en CO2-afgift på bedriftsniveau kan han starte med at skære tilbage igen.

Af Filip Friis – fortalt til Peter Winther Mogensen

Jeg har netop indgået to handler med dyr til besætningen. Jeg har købt 45 kælvekvier, som skal kælve til foråret, og 27 førstekalvskøer som er i senlaktation og snart skal goldes. Med indkøbene fylder vi rammerne op og går til grænsen i forhold til vores foderbeholdning og miljøtilladelse. Vi har også hidtil haft cirka 1,2 sengebåse per ko og det presses ned mod én sengebås per ko med besætningsudvidelsen.

Jeg udvider af flere grunde. Vi har foder til rådighed og ledig staldkapacitet. Vores malkerobotter har også tid til at malke flere køer. Og så kan udvidelsen være et strategisk træk i forhold til CO2-afgiften, som jeg forventer kommer på et tidspunkt. Lige nu kender vi vores udledning per kilo mælk, men jeg tror, at det vil være et for usikkert grundlag at beregne afgiften ud fra. I stedet vil man nok vælge et bedriftsregnskab for CO2-udledning og så kan jeg ved et krav om eksempelvis 20 procent reduktion starte med at skære besætningen ned igen.

Det virker måske ikke tiltalende, men hvis det kan være mit virkemiddel, så satser jeg på det udover de andre indsatser, som jeg også arbejder med.

Skifter til jersey

Alle de indkøbte køer og kvier er jersey og vi går dermed mere i retning af en jerseybesætning. Min oprindelige besætning bestående af krydsningskøer bliver også insemineret med jersey, når moderdyrene er gode nok. De store racer vil så stille og roligt blive fortrængt. De hundyr, som ikke er gode nok til videre avl, vil blive insemineret med kønssorteret angussæd, hvor afkommet primært bliver kvier. Det gør jeg, som skrevet i en tidligere blog, for at kunne opdrætte krydsningskvierne selv og slagte dem.

Jeg kan se, at der indenfor jerseyracen er forskel på køernes størrelse. Jeg har bedt min avlsrådgiver udvælge de jerseytyre, som avler størrelse, så vi får jerseykøer over middel.

Ved at skifte til jersey får jeg flere udfordringer med fodringen. Jerseyerne skal have et mere koncentreret foder. De trives bedst på 50 procent grovfoder og 50 procent tilskudsfoder, men i økologien skal vi fodre med 60 procent grovfoder. Derfor har vi netop taget kolbemajs i brug, da det tæller som grovfoder. Vi har købt kolbemajs fra 25 hektar for at prøve det af og indtil videre går det godt.

Da jeg for nyligt skulle optimere foderplan for min krydsningsbesætning og for min jerseybesætning kunne jeg se, at der på foderomkostningen kun var én øres forskel. Men krydsningsdyrene fik fire kilo tørstof mere at æde og giver flere kilo EKM. Men de er for store til mine stalde, så jersey er det rette valg.

Slut med soja

Vores mejeri, Naturmælk, har som Thise Mejeri valgt at udfase soja af fodringen. Jeg har netop fået leveret det første sojafri kraftfoder. Jeg har købt fra Vestjyllands Andel til den ene besætning og fra Danish Agro til den anden besætning. Så kan jeg vurdere blandingerne i praksis. Den sojafri kraftfoderblanding er lige nu fem-ti procent dyrere, men prisspændet bliver nok større, fordi soja forventes at falde i pris i den kommende tid. Det skyldes, at fragtraterne falder, og transportomkostningerne udgør så vidt jeg ved halvdelen af prisen på et kilo soja.

Vi har indtil nu givet 300-400 gram soja per ko per dag, fordi sojaen er den billigste proteinkilde, når man ser på prisen per kilo råprotein.

Ved mejeriet har vi besluttet at udfase soja for at distancere os til non-GM fodringen hos de konventionelle kollegaer. Men hvis vi skal betale mere for kraftfoderet, skal mejeriet kunne hente en merpris i markedet. Og det kan jeg godt tvivle på med den nuværende inflation og fravalg af de dyrere, økologiske fødevarer.

I forbindelse med kraftfoderskiftet har vi tilføjet grønpiller og roepiller til blandingerne for at løfte smagbarheden og dermed også køernes lyst til at søge robotterne. Vi må se, hvordan det går.

Jeg er ret spændt på afsætningsmulighederne for vores økologiske produkter. Hos Naturmælk ligger vi fortsat under Arlas konventionelle mælkepris og vi skal nok være glade for, at Arla ikke optager nye økologer. For så var der nok nogen, som skiftede. Der vil altid være bølgegange og lige nu er det svært.

Men min forhåbning er, at vi kan holde prisen højere oppe end Arla, når mælkeprisen falder igen. Heldigvis ser budgettet for 2023 fornuftigt ud, men i forhold til mine konventionelle kollegaer er jeg et år bagud. Mit 2022 bliver ikke historisk godt, som det gør for mine konventionelle kollegaer.

Faktaboks

Filip Mark Friis

  • Løgumkloster, blogger til Kvæg Plus siden 2020
  • Udvidelse til 280 køer
  • Uddannet jordbundsteknolog fra Vejlby Landbrugsskole
  • Bedriften overtaget pr. januar 2019 i generationsskifte, 1 fastansat (far) 1 markmand, 1 deltid (faglært) to uddannede dyrlæger fra Brasilien (Elever)
  • Økologisk siden 1995, 135 malkekøer plus opdræt
  • Krydsningsracer, Holstein, RDM og Jersey for malkekøer og Blåkvæg som kødkvæg
  • 4 nye malkerobotter, Lely A5, foderskaber Juno, 2 Lely robotskabere, Heatimer
  • Ydelse: Vinter ca. 35-37 liter EKM pr. dag Sommer 32-34 liter EKM pr. dag
  • Løsdriftsstald fra 2005 med Latex-madrasser
  • +800 hektar, 9-10 vandingsmaskiner
  • Markplan til høst 2022 (100% selvforsyning): Kløvergræs 150 ha, kolbemajs 35 ha, raps 205 ha, lupiner 230 ha, vårhvede brød 40 ha (sået november), vinterhvede/rug/triticale 55 ha, frøgræs 25 ha, 35 ha rødkløver til frø og 65 ha hamp.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.