Landmand vil sælge F1-krydsninger med høj sundhed og gode gener

Hvorfor skulle man krydse sine køer med kødkvæg, når man har en af landets bedste jerseybesætninger, sådan avlsmæssigt set? Man må kunne få mere ud af at sælge dyr med de fine avlsresultater. Sådan ræsonnerede Palle Bjerggaard Hansen og var ikke i tvivl, da VikingDanmark inviterede ham med til et forsøg. I dag inseminerer han cirka halvdelen af jerseykøerne med holstein med henblik på at sælge til mælkeproducenter, der ikke selv vil producere kvier.

- Jeg har en udskiftningsprocent på 25, så jeg har et overskud af kalve, som jeg vil gerne skabe værdi på, siger han.

Tidligere har han produceret renracede jerseykvier til Rønhave Jersey, der skiftede mange hundrede holstein ud med jersey. Nu er det så krydsninger, Palle Bjerggaard Hansen producerer.

- For mig er det ligegyldigt, om jeg producerer renracede eller krydsninger. Selv om jeg bruger de 25 procent bedste selv, har jeg stadig en rigtig god mellemgruppe, det vil være synd at krydse med kødkvæg. De dårligste 25 procent krydser jeg med kødkvæg, fortæller han.

Der er både fordele og ulemper ved at producere kvier frem for kalve.

Lette kælvninger

En af fordelene, han har erfaret med de første 50 holsteinkrydsninger, han har lavet, er, at kælvningerne går let. Holsteinkalve er mindre en kødkvægkalve.

- Vi har ikke haft nogen dødfødte, siger han.

En anden fordel er prisen. Eller sådan bør det være i hvert fald.

- Prisen skal selvfølgelig kunne afspejle de merudgifter og det merarbejde, der er ved det, ellers vil jeg selvfølgelig ikke lave dem, men den burde også være bedre, siger han.

Det kræver selvfølgelig noget af bedriften at producere halvandet år gamle kvier frem for 14 dage gamle kalve. Mere plads og mere pasning skal der til og dermed også større risiko.

Indtil videre har han produceret 50 kvier til Viking. Håbet er, at han på sigt kan lave kontrakt med en mælkeproducent af en matchende størrelse, som ikke selv vil have opdræt, men kun købe F1 ind. Køberens fordel bliver, at førstegangskrydsningerne har størst krydsningsfrodighed. Da Palle Bjerggaard Hansen ud over høje indeks på køerne også har en høj sundhedsstatus, kan køberen måske endda bruge dyrene i en saneringsstrategi, for eksempel over for salmonella.

Høje indekser og stor krydsningsfrodighed

Produktionen af holstein/jersey krydsningskvier er et forsøg på at udvikle en produktionsform, hvor man får de bedst mulige dyr. Det sker i et samarbejde mellem Palle Bjerggaard Hansen, VikingLivestock, og GUDP-projektet DairyCross.

Foreløbigt har 14 af krydsningerne fået genomiske avlsværdital. Kalvene har et gennemsnitligt NTM på 17 og et gennemsnitligt Y-indeks på 111. Der er altså tale om kalve med et stort potentiale, fortæller Lars Kloster, administrerende direktør i VikingLivestock.

De 25 krydsningskalve er produceret på de næstbedste jerseykøer efter gruppen til renavl. - Køerne har et højt avlsmæssigt niveau, fordi Palle Bjerggaard Hansen i en årrække har brugt genomiske avlsværdital til at udvælge de bedste mødre til næste generation af kvier. 

Lars Kloster mener, at en kontraktproduktion på kvier kan være interessant for mælkeproducenter, som ønsker en produktionsform, hvor der ikke er kvier i besætningen.

- Tanken er, at krydsningskvierne bliver insemineret med en kødkvægsrace, der giver lette kælvninger, og at krydsningskøerne insemineres med en af de intensive kødkvægsracer, så der ikke bliver produceret malkeraceafkom i besætningen, siger han. 

Filosofien er, at man løbende køber det antal krydsninger, der er brug for i besætningen. Over tid vil den udelukkende bestå af førstegangskrydsninger, og man får dermed en ensartet gruppe af køer, der udviser fuld krydsningsfrodighed.

Ved ikke at have kvier kan man, hvis antallet af dyreenheder er begrænsende, i mange tilfælde have flere malkekøer. 

- Det kan ses som en form for arbejdsdeling, hvor man laver, hvad man er bedst til, siger Lars Kloster.