Landmand: Vores mælk skal have fem procent fedt

Af Tiina Olsen, fortalt til Peter W. Mogensen

Vinteren er en tiltrængt, stille tid for os. De fleste dage er der kun malkning, fodring og almindelig pasning at tage sig til. Det er rart efter en travl vækstsæson i marken.

Men lige nu har vi lidt ekstra at se til. Der er nemlig gang i kælvningsafsnittet efter syv kalve på ét døgn. Der er også mange på vej.

Indtil videre er kælvningerne forløbet godt. Der er kommet mange kviekalve, så dermed har vi sikret en god bestand til udskiftning af køer om nogle år.

Vi malker aktuelt 155 køer, og det stiger til 170 i januar. Vi har kun slagtet 14,3 procent af køerne de seneste 12 måneder og vi har slagtet en i oktober og tre i september. Nu har vi da meldt to til inden jul.

Procenterne er vigtigst

De kviekalve, som fødes nu, er afkom af tyre og køer/kvier, som giver en gennemsnitlig mælkeydelse men med flere værdistoffer end gennemsnittet.

Vi vil nemlig gerne øge indholdet af værdistoffer i mælken over tid. Målet er, at fedtprocenten skal passere fem og proteinprocenten skal over fire. Aktuelt har vi 3,82 procent i protein, så det er tæt på. På fedt ligger vi på 4,47 procent. Der er 15 førstekalvskøer, som malker med 4,5-6,35 procent fedt. De unge køer viser fremtiden. De andre 17  førstekalvskøer køer er lidt lavere i fedtydelse. Det vil sige stor fremgang i værdistof i forhold til de ældre køer. 

Køerne giver aktuelt 33 kg mælk, som omregnet bliver til 36 kg EKM pr. ko.

Værne om sundheden

Vi håber, at vi kan bibeholde den gode sundhed, selvom vi har mange nykælvere og øger antallet af køer.

Vi ser sjældent problemer ved kælvning, de seneste 12 måneder har vi kun mistet 2,5 procent af køerne og vi oplever ikke opstartsproblemer efter kælvning.

Vores goldkoration er meget simpel med en lavtfordøjelig græsensilage, adgang til hø om natten, goldkomineraler og salt. De sidste to uger før forventet kælvning får køer og kvier en skovlfuld korn (1,5 kg) for at vænne dem til ko-foderet.

Når de har kælvet får de køernes fuldfoder og ekstra korn. Førstekalvskøerne har sjældent brug for ekstra pasning efter kælvning. De ældre køer går nogle dage på dybstrøelse og får efter behov et energitilskud eller et hørfrøbaseret tilskud, hvis deres vomomsætning går i stå. Det sker heldigvis sjældent.

Vi har ingen overvågningsudstyr til køerne. Vi reagerer på det, som vi ser.

I sidste blog skrev jeg om en 100.000 kg fejring, som var nært forestående. Koen rundede som ventet de 100.000 kg ved novembers mælkekontrol og én anden har rundet det for nogle dage siden. Vi får besøg af en journalist fra Læsøposten, da det er de første 100.000 kg køer på Læsø. Det skal nok også fejres med en god lagkage.

Går alt som planlagt får vi endnu en 100.000 kg ko i 2021.

Enkle procedurer

Den gode sundhed kommer også til udtryk på mælkekvalitet og antal yverbetændelser. Celletallet ligger ret stabilt på 100.000, og vi har kun haft 0,02 yverlidelser pr. årsko de seneste tre måneder.

Vi har ikke specielle malkeprocedurer. Vi malker to gange om dagen og forbereder to køer ad gangen. Efter malkning dyppes med en mælkesyrebaseret pattedyb. Den har vi anvendt i halvandet år med god succes.

I forbindelse med malkningerne skrabes spalterne og der bliver strøet spagnum i båsene to gange dagligt.