Landmandspar taler ud om renteswap

Jacqueline og Henrik van Roekel mener, at banken misbruger deres magt.

"At være sammen som familie og bygge et nyt liv, en ny gård. Det var vores drøm."

Sådan fortæller Jacqueline van Roekel i TV Midtvest, hvor hun og manden Henrik van Roekel for nyligt var ugens gæst.

De kom til Danmark fra Holland som 30-årige og købte en gård, som nogle venner havde fortalt var til salg. Det var billigere at købe i Danmark end i Holland. Gården havde 80 køer, da de købte den.

Fra starten gik det fint, fortæller de. Jacqueline van Roekel har skrevet bogen "Bristet boble" - du kan læse LandbrugsAvisens omtale og anmeldelse - der omhandler, hvad der så skete.

Parret havde både valuta- og renteswap. Det førte til, at gælden steg. Banken havde ikke fortalt om risikoen, er parrets oplevelse.

"Dengang blev det solgt som, at man blev beskyttet, hvis renten stiger, at man så ikke skal betale flere penge. Men man glemte at sige, at hvis renten daler, så skal man betale flere penge," fortæller Jacqueline van Roekel.

Der var ingen løsning for de to.

"Jeg har prøvet at finde en løsning," fortæller Henrik van Roekel.

Henrik van Roekel blev til sidst syg. En morgen i stalden græd han bare. En burn out, kalder de det. Så endte det med konkurs.

Jacqueline van Roekel har følt sig presset og truet af banken. De to havde ellers sorte tal på bundlinjen.

"Banken misbruger deres magt," mener Jacqueline van Roekel.

"De glemmer, at det også er deres ansvar."

I dag er Henrik van Roekel ved at uddanne sig til landbrugssmed.

Se hele interviewet hos TV Midtvest.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.