Ledelse, når ingen gider at malke

Den vigtigste opgave på gården mangler konstant dygtige hænder.

Af kvægrådgiver René Nygaard, KvægXperten

Sørg for at den, der malker, føler sig vigtig. Snak om mælkekvalitet og yversundhed. Det motiverer medarbejderne. Når klokken er slået tre om eftermiddagen en råkold januar, hvor solens sidste blege vinterstråler lyser op i den mørke horisont mod vest, og den ukrainske medarbejder med på gebrokkent dansk råber: ”Kom so, kom so…” i et monotont stemmeleje, er malkejobbet de næste tre timer, så verdens fedeste job?

Er malkerobotterne det eneste svar på den manglende interesse for det vigtigste stykke arbejde i stalden? Jeg vil prøve at give et par forslag til ændringer, der måske kan give arbejdsglæden tilbage til malkningen, inden det går i graven.

Vigtige observationer

Malkningen er gjort industriel, det er også derfor, at den arbejdsproces med rimelig succes kan overtages af robotter. Dog er der en hel række observationer om besætningen, som man kun kan opnå ved den fysiske kontakt, som man får ved at have køerne i hænderne flere gange dagligt, og så er der hele spørgsmålet om kapacitet med robotter og den måde at passe køer på, kontra malkestalde af forskellige principper.

De fleste ser malkningen som et nødvendigt onde, der er en ensformig og langsommelig proces, hvor der er ringe mulighed for variation i de næsten stereotypiske bevægelsesmønstre med risiko for spark og skader. Jobbet skal udføres grundigt, hurtigt og effektivt, samt foretages af nogle personer, der er til stede og observante. Med al respekt for medarbejdere på et halvautomatiseret dimsedutvirksomhed, så kræver en god malkning høj koncentration hele tiden for at fange forandringer i mælken og undgå fejl i forhold til kvaliteten af mælken, der malkes i køletanken.

Tal godt om malkning

Det kan være, at opgaven med at malke køerne, bliver taget for givet af ejeren og manageren i stalden. Det kan også være udeblivelsen af personlig vinding, som får motivationen ved de unge mennesker til at glippe, når det handler om det at malke køer. Hvordan snakker I om malkningen på din bedrift? Bliver det omtalt, som det nødvendige job, eller er samtalen henvendt på det vigtige job. Hvordan taler I om mælkekvaliteten? Yversundhed?

Der skal være noget i det for medarbejderen udover almindelig løn. En medarbejder skal føle, at vedkommende er vigtig for det arbejde, der skal udføres. Hvis den der malker føler, at vedkommende kan udskiftes så let som ingenting, så føler personen sig ikke vigtig til opgaven. Vores generation lever et liv, som vi gerne udstiller på Facebook eller tilsvarende medier. Vi iscenesætter os selv for omverdenen som aldrig før i en konkurrence om at være vigtig eller mindste lige så vigtig som vores omgangskreds. Derfor skal det job, som vi udfører også være vigtig.

Løn og gode faciliteter er kolde motivationsfaktorer. De virker kun midlertidig. Bonusløn eller resultatløn kan give medarbejderne nogle konkurrencemomenter, som flytter resultatet i en given retning, ofte med gode resultater. Man skal dog være opmærksom på, at et mål for en ting kan have en modsat effekt på en anden ting. Et eksempel kan være, at man i en besætning har problemer med sit celletal i den leveret mælk, og for at øge motivationen hos sine malkere vil man give en bonus, for hver gang celletallet er lavt nok til ekstra kvalitetstillæg. Det kan malkerne hurtigt finde en løsning på ved at malke flere køer fra, og dermed falder procenten af leveret mælk.

Bonus

Østeuropæisk arbejdskraft er mere motiveret for at arbejde efter resultatløn eller en form for bonus, når du skal opnå en ønsket forbedring. Deres motivation for at arbejde i Danmark er først og fremmest at tjene så meget som muligt, så hurtigt som muligt. De ved også godt, at de kan skiftes ud, når de ikke levere det forventet resultat. Østeuropæere vil stadig gerne føle, at det job de udfører, er vigtigt for dig. For føler de ikke, at det de laver er vigtigt for nogen, andet end den løn de kan tjene, så bliver jobbet løst med minimalt engagement.

René Nygaard, kvægrådgiver hos KvægXperten.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.