Lely finpudser hygiejnen på drikkeautomat til kalve

Hygiejneboks og skræddersyede rengøringsmidler har resulteret i en fuldt automatiseret og grundig rengøringsproces, ifølge Lely.

Lely lancerer nu det forbedrede automatiske kalvefodringssystem Lely Calm. Det oplyser firmaet i en pressemeddelelse.

De største forbedringer ved den nye Lely Calm er fokuseret på en optimal hygiejne. En hygiejneboks og skræddersyede rengøringsmidler har således resulteret i en fuldt automatiseret og grundig rengøringsproces, der ikke efterlader plads til bakterier der kan skade kalvens sundhed, ifølge Lely.

Lely fremhæver, at den ubegrænsede adgang til frisk mælk understøtter kalvens naturlige drikkeadfærd og får en positiv effekt på fertilitet, vitalitet, mælkeydelse og levetid.

Hygiejneboks

Med den fuldt automatiserede rengøringsproces til slanger og sutter, sikrer hygiejneboksen på Lely Calm optimal hygiejne, ifølge Lely.

Hele systemet kan skylles flere gange om dagen, inklusiv det indvendige af sutten, med et eller to rengøringsmidler.

For hver gang en kalv har drukket, vasker det nye udvendige rengøringssystem også automatisk sutten med rent vand. Der opnås yderligere optimering af hygiejnen med YelloTeat, der er sut fremstillet af hygiejnisk materiale og som ifølge Lely er yderst smudsafvisende.

Skræddersyede rengøringsmidler

Den automatiske rengøringsproces kan udføres med to skræddersyede rengøringsmidler: Lely Calm Cid, et syreholdigt product, og Lely Calm Lin, et klorfrit alkalisk produkt.

Lely Calm Cid fjerner aflejringer af kalk, jern og mælkesten. Lely Calm Lin fjerner effektivt fedt-, protein- og sukkerrester fra mælken, fortæller Lely i pressemeddelelsen.

Kombinationen af begge rengøringsmidler og anvendelse af intervalrengøring sikrer en optimal hygiejne i hele systemet, ifølge firmaet.

Den nye Lely Calm og rengøringsmidlerne er tilgængelige fra september 2019.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.