Lyt med: Landmand tjener én million kroner ved at have 100 køer færre i stalden

Jan David har fået en bedre hverdag og tjener mindst én million kroner mere om året ved at have 100 køer færre i stalden.

Skal man absolut have flere køer? Kan man få et bedre liv med færre køer? Og kan man tjene flere penge?

Disse spørgsmål har mælkeproducent Jan David, Bylderup Bov, stillet sig selv i flere år. I 2021 valgte han at sælge hver fjerde ko og kvie således, at besætningen skrumpede fra 400 til 300 årskøer med opdræt.

Forud for omlægningen lagde han budget og fik et ja fra kreditgiverne. Med priserne fra dengang kunne han løfte sin bundlinje med mindst én million kroner om året, fordi han kunne spare mere end halvdelen af arbejdstimerne.

Jan David fortalte om skiftet på Nutrifair. Han fortalte om, hvordan det har påvirket ham selv. Han har fået en mere rolig hverdag, hvor der er tid til familien. Medarbejderne har også fået en mere overskuelig hverdag med færre fysiske arbejdsopgaver.

Emneord Nutrifair 2022, En arbejdsplads på landet, podcast, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.