To måder at gøre køerne mere klimavenlige

Foder og udskiftningsprocent har stor indflydelse på, hvor klimavenlige køerne er.

Af Ole van den Heuvel, kvægrådgiver Syddansk kvæg 
og Phillip Iwersen, Kvægrådgiver Syddansk kvæg 
 

I skrivende stund er de danske Arlaleverandører, for hvem der har indsendt klimatjek, alle igennem de obligatoriske valideringsmøder. Dermed er alle klimatjek, der er indsendt i 2021 (typisk for regnskabsperioden 2019 eller 2020) godkendt, og alle har fået et tal for udledningen pr. kg EKM. Dermed har alle også fået sparring og rådgivning på, hvilke tiltag der kan reducere udledningen pr. kg EKM på sigt. 
Her efter nytår og med 2022 gyllesæsonen lige om hjørnet efterfulgt af forårsarbejdet i marken, er det måske tid til at tænke over, om der var nogle af de tiltag, der er blevet diskuteret, som der skal rykkes på. Denne artikel vil komme med 2 eksempler på klimatiltag, der samtidig er gavnlige for økonomien.  

Første tiltag: Øge grovfoderandelen i rationen 

Det første tiltag er at øge grovfoderandelen, for ved at øge grovfoderandelen så sparer man på det indkøbte foder. Ved at spare på det indkøbte foder så minimerer man også de emissioner, som kommer fra det indkøbte foder dvs. fremstilling af foder og transport til ejendommen. Derudover vil en besparelse i det indkøbte foder også give en positiv effekt på økonomien.  

Men hvordan kommer man i gang med at øge grovfoderandelen? 

En af de vigtigste forudsætninger for at øge grovfoderandelen er at forbedre fordøjeligheden på grovfoderet. Ved at forbedre fordøjeligheden så vil grovfoderoptagelsen også stige, hvilket vil give mulighed for at øge grovfoderandelen.  

At fordøjeligheden stiger er positivt for klimaet, især når der ses på metanudledning. Metan bliver dannet i vommen, når organisk stof (kulstofforbindelser) bliver nedbrudt af metandannende mikroorganismer. Især fermentering af fiber (NDF) bidrager med en stor metandannelse, fordi fiber overvejende fermenteres til eddikesyre og smørsyre. Stivelse fermenteres især til propionsyre, der ikke giver stor metan dannelse.  

Det er bedst at øge grovfoderandelen sådan at fiberandelen sænkes, samtidig med at fordøjeligheden hæves. Øget majsandel, så der kommer mere stivelse i rationen, kan være med til at reducere metandannelsen og dermed gøre klimaregnskabet bedre. Det sker fordi at fermenteringen i vommen skubbes i retningen af mere propionsyre og mindre eddikesyre og smørsyre.  

Effekten for hvad øget fordøjelighed har af betydning for klimaet afhænger meget af, hvordan rationen er sammensat. Et eksempel kunne være, man samlet øger fordøjeligheden af organisk stof i grovfoder med 2 procentenheder samtidig med, at andelen af fiber reduceres 2-4 procentenheder og andelen af stivelse øges tilsvarende. Så kan du forvente et fald i metandannelsen på 2-4 procent. En anbefaling vil være at tage fat i en kvægrådgiver så I sammen kan tage en snak om, hvordan fordøjeligheden forbedres for dit grovfoder.  
 

Andet tiltag: forbedre udskiftningsprocenten  

Det andet tiltag er at forbedre udskiftningsprocenten. Udskiftningsprocenten har indflydelse på klimaaftrykket, da kvier producerer metan fra fordøjelsen, samt lattergas og metan fra gødningen. Så ved at minimere udskiftningsprocenten så reduceres også behovet for kvier til indsætning hvorved man kan sænke kvie antallet. Det vil ikke blot have en positiv effekt på klimaet, men det vil også betyde, at der var færre kvier at fodre, hvorved der vil komme en besparelse på fodring af kvier. Hvor stor den økonomisk effekt er, varierer dog meget fra besætning til besætning. 

Tabel 1 viser, hvor mange kvier der er behov for i en besætning på 100 køer, og tager man udgangspunkt i tabellen for at se hvor stor en effekt det har, så kan man se, at ved en kælvningsalder på 24 mdr. og en udskiftningsprocent på 40 procent, er der et behov for 89 kvier. Reduceres udskiftningsprocent til 30 procent, er behovet kun 67 kvier, og man har dermed reduceret med 22 kvier. Klimamæssigt så regner man med, at en kvie med en kælvningsalder på 24 mdr. udleder 5.500 kg CO2 ækvivalenter (ækv.). Ved at reducere med 22 kvier får man altså en besparelse på 121.000 CO2 ækv. 

For at komme i gang med at reducere kvie antallet, vil en anbefaling være at tage fat i rådgiver for først at høre, hvad der kan gøres for at reducere udskiftnings pct. Og derefter få regnet på, hvor mange der er behov for.  

Artiklen her berører som sagt kun to tiltag, som man kan rykke på i forhold til klimaet, men der findes rigtig mange muligheder.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.