Mælk på første klasse giver tillæg på 250.000 kr.

Bente Vestergaard og Ole Kristensen blev kåret som én af to kvalitetsmestre i Danmark i 2016. Foruden den flotte pris fik de et klækkeligt kvalitetstillæg på 250.000 kroner for de tre millioner kg, som blev leveret fra bedriften i Salling.

De flotte resultater kommer efter flere års arbejde for at forbedre køernes forhold, strikse og simple rutiner samt ikke mindst en dedikeret stab af medarbejdere.

Sand og tre malkninger gav 2.400 kg ekstra mælk pr. ko

"Ole, du burde lave om til sand. Gør du det, vil køerne give 10 procent mere mælk. Så bliver du nødt til at malke tre gange, og så stiger ydelsen endnu mere."

Ole Kristensen, Lihmegaard ved Spøttrup, kan stadig ordret citere kvægrådgiver Tonny Andersen, Future Cattle Advice, som i slutningen af 2013 anbefalede mælkeproducenten fra Salling at opgradere stalden, som husede 140 køer med en ydelse på 10 ton.

Ole fulgte rådet, og i dag har han og hustruen Bente Vestergaard 240 køer, der yder ganske tæt på 13 ton pr. ko.

»Køerne er steget med lidt mere end 2.400 kg mælk siden først i 2014. De 1.100 kg kan sandet få æren for, og de 1.300 kg kom, da vi begyndte at malke tre gange. Så Tonny fik ret,« smiler Ole Kristensen tydeligt tilfreds.

Bedre og bedre kvalitet

Men det er ikke gennemsnitlig mælk, som Bente og Oles køer producerer. Det er Danmarks bedste målt på kvaliteten, og derfor blev parret i februar 2017 kåret som Kvalitetsmestre for 2016.

Det gennemsnitlige celletal landede på 88.000 og kimtallet har være stabilt under 3.000.

I hele 2016 hentede Arla ikke et eneste læs mælk hos Bente og Ole, hvor celletallet var over 150.000.

Celletallet har været jævnt faldende de seneste år, og i 2015 var det på besætningsniveau det femte laveste i Danmark.

At mælkens kvalitet bliver bedre og bedre, det hænger blandt andet sammen med de ændringer i stalden, som Ole foretog i 2014.

»Man er ret godt stillet i forhold til mælkekvalitet og sundhed, hvis køerne kan hvile på sand. Vi fik mulighed for at leje en stald til kvierne fem kilometer væk og foretog så ombygningen til sand i fire etaper. Køerne mærkede ikke meget til det, for der var god plads, mens projektet stod på,« husker Ole Kristensen.

Presset på tid

Ombygningen gav mulighed for at inddele køerne i tre grupper. Alle nykælvere starter i boksen med dybstrøelse, og når de er fit for fight, fordeles de ud til henholdsvis gruppen med førstekalvs eller gruppen med ældre køer.

Gruppeopdelingen gør det muligt at tage ekstra hensyn til de svageste køer, og samtidig er grupperingerne med til at sørge for, at en ko sjældent venter mere end én time på opsamlingspladsen før malkning.

»Med tre daglige malkninger og en ydelse på 13 ton er køernes tidsplan presset. Så vi sigter hele tiden efter at tage mindst mulig af deres tid,« forklarer Ole Kristensen.

Der er altid to personer til hver malkning, hvoraf den ene udelukkende koncentrerer sig om malkningen. Den anden hjælper til, henter køer, ordner sengebåse og udfører småopgaver. Det betyder, at arbejdet i stalden er slut, når malkestalden er vasket.

»I forhold til produktionens størrelse har vi mange ansatte. Det siger min revisor også hvert år, når vi skal gennemgå regnskabet. Men han slutter altid med at sige, at vi hellere må beholde den ekstra arbejdskraft for at holde de flotte tal,« siger Ole Kristensen.

Overliggeren hæves hele tiden

Ole Kristensen hjælper til ved de fleste morgenmalkninger, og resten foretages af de danske elever.

Om aftenen hjælper to lokale ukrainske kvinder på skift den elev, som malker. Hertil kommer en løs medhjælper, som assisterer i weekenden, og en fodermester, som snart vender tilbage fra barsel.

Det kan synes kaotisk og udfordrende at sikre en så høj produktivitet med skiftende mandskab, men løsningen er motivation og et fælles mål om hele tiden at blive bedre.

»Vi melder klart ud, når vi ansætter folk, at vi gerne vil optimere og blive bedre. Vi udsætter ikke til i morgen, hvad der kan klares i dag. Heldigvis har vi nogle meget motiverede medarbejdere.

De tre elever, som hjælper, imens fodermesteren har været på barsel, meldte tidligt ud, at de ville aflevere besætningen tilbage til fodermesteren en tand bedre, end da hun gik på barsel. Den slags engagement gælder det bare om at understøtte,« siger Ole Kristensen.

Eleverne har indtil videre fuldført målsætningen, og fodermesteren har også erklæret, at hun agter at sørge for, at beviset for bedste mælkekvalitet kan hives til Lihmegaard igen i 2017.

3 veje til førsteklasses mælk

1. Goldkøer tjekkes hver eneste dag

Goldkøerne er samlet et sted i stalden, hvor personalet kommer forbi flere gange dagligt. Desuden pattedyppes alle goldkøer hver eneste dag, så der er føling med yversundheden.

Der er meget få tilfælde af mastitis i goldperioden. Goldkøerne hviler også i sengebåse med sand. Der sorteres fast køer fra til goldning hver mandag. De malkes tirsdag og onsdag morgen og ved sidste malkning forsegles patterne. Køer med højt celletal behandles med penicillin - det er et fåtal.

2. Kan malke én patte fra

Ole Kristensen har selv konstrueret en spandmaskine, som kan malke én enkelt kirtel fra. Den tages i brug, hvis en ko slår ud i CMT-test eller ved andre tegn på yverbetændelse eller forandringer i mælken.

Den fraseparerede mælk gives til de største kalve - dårlig mælk kasseres dog. Malkestalden på Lihmegaard er en dobbelt 10’er med fast exit med en kapacitet på 80-100 køer i timen.

3. Hænder nok til rådighed

Bente Vestergaard og Ole Kristensen er meget bevidste om, at der gerne skal være ekstra arbejdskraft til rådighed, så opgaverne kan udføres i rette tid og med rette omhu.

For at aflaste den faste medarbejderstab har de derfor ansat to ukrainske kvinder til at hjælpe ved aftenmalkningerne. De har erfaring fra landbrug, er bosat i lokalområdet og har tre til fire aftenmalkninger om ugen. De malker sædvanligvis altid sammen med en elev. Ole Kristensen selv deltager i de fleste morgenmalkninger.

Artiklen blev færste gang publiceret i fagmagasinet Kvæg nr. 3, 2017.