Mælkebedrift er for familien - 400 køer og ingen ansatte

 Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i magasinet KVÆG, januar 2019.

Kan man drive en mælkeproduktion med 400 køer helt uden ansatte? Ja, hvis man har en god familie, lyder det med et genert smil fra Ruurd Abma, mælkeproducent i Friesland i det nordlige Holland.

Sammen med sin far og to brødre har han over flere år opkøbt og udvidet en familiebedrift med i alt 400 køer plus opdræt, og der dyrkes et areal på 173 hektar græs og 29 hektar majs. 

Low cost og low input har været centrale nøgleord i processen, og familien Abma fokuserer meget mere på bundlinien end køernes præstation.

»På sin vis måtte køerne gerne give mere mælk, men når jeg får et forslag, som kan give en ydelsesstigning, spørger jeg altid, hvad det vil koste«, fortæller Ruurd Abma.

Effektive løsninger

Når der kun er otte hænder til at håndtere 400 køer plus opdræt og knap 200 hektar, gælder det om at finde effektive løsninger. Da familien valgte at indlede byggeriet af en ny sengebåsestald i 2009, var de derfor også helt enige om, at den tidligere tandem malkestald med otte pladser skulle ud.

Ind kom en 40 pladsers malkekarussel, som har god kapacitet til at malke de 400 køer, som i snit yder 8.200 kg mælk.

Foran karussellen er der anlagt en stor opsamlingsplads, og et sorteringssystem ved udgangen bruges til at sortere de køer fra, som skal tjekkes, behandles eller insemineres.

»Vi har ikke tid til at gå rundt i staldene og lede efter køerne. Skal de sorteres fra, skal det gøres automatisk«, mener Ruurd Abma.

Malkningerne deles mellem de tre brødre og faderen, imens de resterende opgaver er uddelegeret til hver enkelt.

»I markbruget er det især gyllekørsel og græsensilering, som vi bruger meget tid på. Det er to nærmest sammenhængende opgaver, som starter i det tidlige forår og løber hen til sidst på efteråret «, fortæller Ruurd Abma.

Frisk græs hver dag

Græsset udgør 173 af de 200 hektar, og græsensilagen ensileres i markstakke. Familien Abma har selv udstyr til at slå, vende og rive, og de samler alt græsset med en opsamlervogn.

Den benyttes også til at hente frisk græs ind til køerne flest mulige dage om året.

»Det er en del af low-cost strategien, at køerne afgræsser og får frisk græs på stald«, siger Ruurd Abma, som blev presset på sin strategi denne sommer, hvor tørken fik græsset til at gå i stå.

Efter nogle kritiske uger kom nedbøren og dermed også græsset igen. Og her i efteråret har der været mere end rigeligt med græs, fordi en nabo tilbød et areal, som han ikke selv kunne overkomme.

Kvoten presser

Hvad fremtiden bringer, ved familien Abma ikke præcist.

Som andre hollandske landmænd er de udfordret af fosforrettigheder, som skal købes op, hvis køernes ydelse stiger eller hvis familien måtte ønske at få flere køer.

»Vi har udset os en ejendom tæt ved, hvor min ene bror måske kunne etablere mælkeproduktion, og så kunne vi få yderligere 150 køer. Men vi er meget i tvivl, om vi skal gøre det, for det er kun blevet dyrere med fosforrettighederne «, siger Ruurd Abma.