Mælkepris i kraftig stigning på global børs
GDT-børsen steg 10,1 procent på tirsdagens auktion.

To måneders uafbrudt stigning på den globale mælkebørs, Global Dairy Trade (GDT), er i dag, tirsdag, blevet toppet med den hidtil største stigning.

Prisen steg 10,1 procent. Det er dermed en lidt højere stigning end sidste uge, hvor prisen i gennemsnit steg 9,4 procent.

Største stigning kom på cheddar (16,8%), men også sødmælkspulver steg kraftigt (13,7%). Mælkefedt (6,4%) og skummetmælkspulver (5,7%) havde også pæne stigninger. Smør steg med 1,1 pct.

I forhold til det absolutte lavpunkt i starten af december er priserne steget med 29 procent. Prisen er nu på niveau med priserne på auktionen midt i juli sidste år.

GDT anvendes primært af det new zealandske mejeri Fonterra, men bruges også i mindre omfang af Arla. Priserne har ikke direkte indvirkning på Arlas salg, som mestendels foregår via detailhandlen, men giver et fingerpeg om, hvordan de globale markedspriser udvikler sig.

Opdateret: I en tidligere version stod der en måneds prisstigninger på GDT. Der er selvfølgelig tale om to måneders stigning siden december-lavpunktet.

Emneord mælk, mælkepriser

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.