Mælkeprisen fortsætter med at falde på GDT

Mælkeprisen på GDT-børsen faldt med 4,3 pct. ved den seneste auktion.

Mælkeprisens dyk fortsætter denne uge på Global Dairy Trade i New Zealand.

Prisen på den globalt toneangivende mælkebørs faldt med 4,3 pct. tirsdag.

Dermed har der nu været tre måneder med konstante prisfald. De seneste tre auktioner var prisfaldet endda mindre, nemlig minus 2,2 pct. d. 19. maj, minus 3,5 pct. d. 5. maj og minus 3,6 pct. 15. april.

De seneste månederes prisfald kom ellers en efter en kort opblomstring først på året, hvor blandt andet en nedgang i mælkeproduktionen i Europa og tørke i New Zealand og Australien holdt hånden under mælkeprisen.

Siden har køberne ifølge Arla været tilbageholdende, fordi de ventede prisfald, blandt andet på grund af mælkekvoternes ophør i Europa. Derudover venter man stadig på, at lagre i Kina bruges op, før de kinesiske opkøbere igen kommer på banen.

Prisen er langt under det seneste lavpunkt i december måned. Med et nuværende niveau, indeks 683, skal vi helt tilbage til 2009 for at finde et lavere niveau, hvor den var på indeks 573.

Vi skal blot et år tilbage, til I februar sidste år, for at finde helt andre priser. Dengang var priserne over det dobbelte, nemlig indeks 1482.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.