Mælkeprisens vækst flader ud på global børs

Priserne på GDT steg blot 1,1 pct. ved nyeste auktion. Priserne har ellers været kraftigt stigende siden december.

De globale mælkeprisers høje vækst er nu stilnet lidt af.

På den sidste måneds to auktioner på den internationale bør Global Dairy Trade (GDT) er priserne steget med omtrent 10 pct., men på tirsdagens auktion var stigningen på blot 1,1 pct..

Priserne ligger på nu på indeks 965. Det er cirka to tredjedele af niveauet for et år siden, hvor priserne begyndte at falde.

I forhold til lavdepunktet i december måned er priserne steget med cirka en fjerdedel.

Arla offentliggjorde i sidste uge, at deres afregning fastholdes trods stigninger på GDT-børsen. Selskabets pessimisme fra tidligere måneder er dog nu afløst af optimisme.

Ifølge Arla-topchef Peder Tuborgh er opsvinget på GDT sket et halvt år før, han ventede stigninger. Det skyldes ifølge ham en tørke i Australien og New Zealand.

Stigninger

  • Cheddar: 10,8 pct.
  • Kærnemælkspulver: 6,8 pct.
  • Skummetmælkspulver: 5,9 pct.
  • Smør: 2,5 pct.

Fald

  • Mælkefedt: Minus 2,2 pct.
  • Sødmælkspulver:  Minus 1 pct.
  • Kasein: Minus 0,7 pct.

Auktionerne finder sted hver anden uge.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.