Mælkepriser steg i EU i august

Trods prisstigning virker nu usandsynligt, at dette års mælkepriser vil overgå sidste års priser.

Den gennemsnitlige mælkepris i EU var i august på 34,37 cent pr. kg. Det er en stigning på 0,47 cent (+1,4 pct.) fra det reviderede gennemsnit i juli.

Det fremgår af den seneste hollandske LTO pris-rangliste, der sammenligner afregningspriser fra de 17 største mælkeopkøbere i EU, skriver Dairy Industry Newsletter, ifølge Udenlandske Mejerinoter udgivet af L&F.

Gennemsnittet er 5,6 pct. lavere end i august 2017, og på trods af en stigning på 7 pct. siden maj, og forventninger om yderligere stigninger i september og oktober, virker det nu usandsynligt, at dette års mælkepriser vil overgå sidste års priser.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.