Bolte. Spændeskiver. Møtrikker. En sjælden gang ståltråd. Håndværktøj. Samt en slags metalstøv, som vi vender tilbage til.
»Det hænder da, at der ingenting sidder på magneten, men som regel fanger den to-tre stykker metal om ugen«, fortæller Eigil Miang, Ribergård ved Rødding med 350 årskøer og en 46 kubikmeter stor Trioliet-fuldfoderblander fra sommeren 2019.
Magneten er monteret bagerst på den nederste sneglevinding på den forreste snegl ved udfodringslugen, og dermed er der stor sikkerhed for, at alt foderet passerer hen over magneten under blandearbejdet eller selve udfodringen.
På Ribergård er det fast praksis, at magneten tjekkes for ’metalfangst’ en gang om ugen, når traktoren foran fuldfoderblanderen skal have tanket diesel. På den måde er det blevet en fast rutineopgave, som der ikke går særskilt tid med at løse.
Det metalstøv, der somme tider findes på magneten, stammer formentlig fra læssemaskinens redskaber, som løbende slides under arbejdet med at fylde fuldfoderblanderen. Men metalstøv er heller ikke velkomment i en kovom, påpeger Eigil Miang.
Overvejer magnet på alle snegle
På den forrige fuldfoderblander blev magneten til at fange metal i foderet eftermonteret og kostede omkring 5.000 kroner plus monteringsarbejdet.
På den nye fuldfoderblander, som er købt til at kunne klare fodringen af alle lakterende køer med ét læs for at gøre hverdagen så rationel som mulig, var den en del af handelen.
»Magneten koster ikke alverden i forhold til at miste en ko. Det giver en ro at vide, at magneten er der. Så vi overvejer faktisk at få magneter eftermonteret på de to øvrige snegle på den nye blander«, siger Eigil Miang.
Der ses faktisk aldrig metalskader på Ribergård. Men mistanken kan ind imellem opstå om, at metal måske er årsagen til sygdom.
»Finder vi en syg ko, hvor vi har svært ved at finde en diagnose, så lægger vi en magnet ind i hende, så vi ved, at det ikke er metal, der er årsagen. Men vi lægger ikke konsekvent magneter i køer eller kvier«, forklarer han.
Kommentarer