Mælkeproducent dropper krydsning med blåhvidt - for mange kviebåse står tomme
Blog fra mælkebedriften: Ole Lind justerer på strategien for produktion af opdræt, for der er ved at være lovlig mange tomme båse hos kvierne - og så giver han et godt tip til at undgå sandfygning i majsmarken.

Af Ole Lind, mælkeproducent - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg har besluttet mig for at justere strategien for produktionen af opdræt.

Ligesom alle andre går jeg efter, at de sunde malkekøer skal blive i produktionen længst muligt.

De seneste to år har jeg derfor fulgt to spor for at skære ned på antallet af kvier ud fra den antagelse at det er for dyrt selv at producere kvier i forhold til, at du kun får ca. 5.000 kr. for en udsætterko.

Inseminering udskudt

Dels har jeg ændret tidspunktet for start af første inseminering fra 70 dage efter kælvning til 100 dage for at få færre kvier. I alt for 360 kælvninger, som vi har på et år, er det altså 360 måneder, svarende til 30 kælvninger mindre.

Sagen er jo også, at mange af vores førstekalvskvier giver op til 40 liter mælk pr. dag eller mere, og de kan lige så godt vente yderligere en måned med at blive insemineret - det er nærmest en gratis gevinst.

Dels krydser jeg hver femte af ringeste malkekøer med blåhvidt til produktion af slagtekvæg.

Men jeg er nu bekymret for, om det er den rigtige vej at gå med både at bruge blåhvidt og at forlænge starten for inseminering.

Det tager næsten tre år inden man er igennem hele cyklus og kviebestanden er nede på det planlagte niveau, hvor man for alvor kan mærke det økonomisk i tilfælde af gode priser på kvier. Allerede nu synes jeg det har for stor en effekt på opdrætsbestanden, og jeg er bekymret for at jeg kommer til at mangle dyr – jeg har jo tomme båse i stalden, som ikke giver noget.

Samtidig er der en god pris for kvier lige nu med nogenlunde gode mælkepriser. Jeg kan få ca 11.300 kr. for en førstekalvsko, der er mellem 10 og 70 dage fra kælvning - og det er en god forretning.

Desuden giver det også en sikkerhed at have nok opdræt, så du ikke skal til at købe ind. Omvendt er det svært at afsætte en kvie ved lav mælkepris, så det er jo et meget svært regnestykke at lave.

Landmand med 325 krydsningskøer: Her passer køerne kalveneKvæg 1. april · 08:22

Hvor meget koster det at producere en kvie?

Det er også hulens svært at regne på, hvor meget en kvie koster at opdrætte. Det er forskelligt fra bedrift til bedrift.

For at jeg skal køre med motorvognen ned ad staldgangen foran 50 kvier eller 65 kvier gør stort set ingen forskel på arbejdstiden. Så når man som jeg har staldforholdene til det, og det er nemt at passe kvierne, mener jeg at man skal passe på med at nedsætte produktionen af kvier for voldsomt, for det kan give bagslag fordi det tager lang tid at få antallet af kvier op igen.

Det er noget andet, hvis man sender opdrættet på hotel, for det er jo klart dyrere.

Jeg er derfor stoppet med at bruge blåhvidt, så jeg i stedet kan producere flere kvier.

Vårbyg i majsmarken mod jordfygning

I marken skal jeg så majs efter påske efter vi har færdiggjort gyllekørsel og pløjning.

I majsmarken har jeg i mange år haft den praksis, at jeg sår 50 kg vårbyg pr. hektar umiddelbart før såning af majsen for at undgå sandfygning - og det virker fint. Jeg har ikke oplevet jordfygning, siden jeg begyndte på det.

Vårbyggen skal sprøjtes ned samtidig med første sprøjtning af majsen, for at kornet ikke skal hæmme væksten af majsen.

En sidegevinst er, at vårbyggen skygger for ukrudtet, så ukrudtstrykket bliver mindre, og derfor kan jeg reducere doseringen af ukrudtsmiddel ved anden sprøjtning.

 

Faktaboks

Ole Lind

  • Mælkeproducent, Nørre Snede, blogger for Kvæg Plus
  • 330 årskøer, Holstein
  • Sengebåse med madrasser
  • Fem malkerobotter, DeLaval, og HerdNavigator
  • Markbrug på ca. 270 hektar; 50 ha majs, 100 ha slætgræs, 75 ha vinterrug, 50 ha vårbyg, græsmarker

 

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.