Mælkeproducent: Første krydsninger snart klar til malkning - håber på plus 1.000 kr. pr. ko

Blog fra mælkebedriften: Filip Friis er gået fra en renracet holstein-besætning til at satse på krydsninger. De første krydsninger er klar til at give mælk til sommer, og alt i alt lyder forventningen på et godt løft for bundlinjen.

Af Filip Friis, økologisk mælkeproducent - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg overtog en ren holstein-besætning efter min far, som brugte 35 år på at gøre den renracet.

I tiden op til jeg overtog bedriften fik jeg ham overtalt til, at jeg skulle satse på krydsninger, og han startede så med at krydse, før jeg overtog gården i januar 2019.

Krydsningsfrodighed skulle give mindst 1.000 kr. år. ko ekstra i DB, og holder det stik, svarer det til 130.000 kr. på min bedrift. Går de penge lige ind på bundlinjen, er der noget ved det.

Første kalve kommer til juli

For størstedelen af malkekøerne er der krydset første gang med rød race, og for størstedelen af kvierne  med jersey. I anden omgang har jeg krydset rød ind over jersey-holstein og tilsvarende jersey ind over rød-holstein for at opnå endnu mere krydsningsfrodighed.

Første generation af krydsninger står i stalden og er med kalv, så anden generation er altså snart klar. Til juli kælver de første køer, og her begynder mine krydsningsdyr så at producere mælk for første gang. Det bliver meget spændende at følge.

Jeg kan allerede nu se, at det er nogle andre dyr, jeg får. Jeg er også spændt på at se krydsningsdyrenes temperament. Bliver de kælne og nysgerrige som Jersey eller ligner de mere Holstein?

Jeg har ikke beslutte mig for, om jeg i næste omgang vil krydse med en fjerde race, eller om jeg krydser tilbage til Holstein.

Det kan være en mulighed at krydse med Montbeliard, selv om dyrene så bliver større igen. Måske kan jeg styre det, når det kun er 50 pct., der går videre til kalven. Jeg skal også tage hensyn til, at køerne ikke må være for forskellige med fx pattestilling for at passe til robotterne.

Jeg skal dog først tage en beslutning om et år eller halvandet, så der er tid til overvejelser.
Jeg krydser alle køer og holder ikke nogle renracede tilbage.

Stærkere og mere robust ko

Mit mål med krydsninger er at få en mindre, stærkere og mere robust ko, som også passer i størrelsen til min stald.

Jeg har set nogle af de nye amerikanske holstein-køer, og de er enorme. Sådan en vil næsten fylde to pladser i malkestalden hos mig. Inseminøren siger, at han ikke kan arbejde med dem, fordi de er så dybe, og så tænker jeg, hvor vi egentlig er på vej hen?

Krydsningsfrodighed giver andre fordele som en bedre reproduktion, bedre klove, bedre ydersundhed og mindre sygdomsfrekevens. Ifølge en amerikansk test er fodereffektiviteten for krydsningskvæg øget med 4 kr. pr. ko pr. dag.

Jeg mener også, at det er vigtigt, at vi får fremavlet nogle krydsninger, som er velegnet til økologisk produktion, og i den retning vi trækker, nemlig fx robusthed til at gå ude og egnethed til afgræsning.

Jeg har Viking til at lave den færdige krydsningsplan med valg af tyr og tidsforløb, og så fortæller jeg dem overordnet, hvilke racer jeg ønsker.

Viking er klogere og har meget mere erfaring end mig på området, og så udliciterer jeg rigtig gerne opgaven. Det er i det hele taget den måde, jeg foretrækker at operere på - at udlicitere det, som andre gør bedre. Så er jeg blæksprutten, der holder enderne sammen.

Kødkvæg med Charolais ind over

De 40 procent dårligste af malkekøerne og kvierne bruger jeg til kødkvæg og krydser med Charolais. Limousine synes jeg er begyndt at give for store kalve med besværlige kælvninger, så den er ude af billedet.

Charolais er en af racerne, der topper, når der som forventeligt skal afregnes efter index. Det har høj prioritet, at jeg er sikker på at kunne komme af med kalvene.

Til kødkvægkrydsningerne bruger jeg kønssorteret sæd. Jeg går efter flest mulig tyrekalve, som giver 600 kr. mere i afregning, men jeg ender nok også med omkring fem procent kviekalve. Krydsningerne bliver løbet nu, og så forventer jeg de første kalve om ni måneder.

Jeg har overvejet at færdigfede kalve på naturplejearealer, og frembringe en velegnet krydsning til formålet. Det ville ikke være uinteressant. Det vil dog være et helt nyt forretningsområde for mig - og det kniber allerede med staldpladsen, så jeg ville skulle bygge nye stalde, og så giver det ingen mening, synes jeg.

Mælk med tre hjerter

Næste måned kan jeg begynde at levere mælk med tre hjerter i Fødevarestyrelsens Hjerte-ordning. Nu er sidste krav opfyldt, efter at jeg lavet et indhegnet udendørsareal, hvor køerne kan gå om vinteren.

Jeg har valgt at opfylde kravene til tre hjerter frivilligt og for mig selv. I mejeriet lyder vores motto, at vi skal producere markedets sundeste mælk med de største smagsoplevelser, og produkterne er i forvejen væsentligt dyrere end andre.

Som leverandør til Naturmælk skal jeg også leve op til kravene hos Dyrenes Beskyttelse, og de er i nogle tilfælde skrappere end i hjerteordningen.

Mælken bliver selvfølgelig mærket med tre hjerter i butikken, både til private label og til andre kunder der efterspørger det.

Mælk fra CO2-neutralt landbrug

Naturmælk har netop også lanceret den første mælk fra et CO2-neutralt landbrug, og det bliver meget spændende at se, om forbrugerne vælger det til. Hvis de gør, finder vi sikkert flere leverandører i pipelinen.
 
Jeg håber ikke lanceringen drukner i corona-virus. Det kan jeg godt frygte, for der er ikke meget klimasnak lige nu.

Det bliver spændende, om det er den retning, vi skal gå. Jeg er helt klar på det. Jeg synes, det er fint, at forbrugerne stiller krav, og i Naturmælk er der stort fokus på at imødekomme de krav.

Jeg går selv 100 procent efter at få en bæredygtig bedrift, og her er klimaneutralitet et af de flueben, der skal krydses af. Personlig vil jeg nok foretrække at brande en bæredygtig frem for klimaneutral mælk, så biodiversitet, transport, brug af urter, indkøb af protein, kulstofbinding og læhegn med videre også er med i pakken. Og så er det op til mig at fortælle, hvad jeg gør for at differentiere min produktion.

Hvad angår klimaneutralitet har jeg lige købt CO2-neutralt strøm. Jeg overvejer også solceller, vindmøller og at plante eller købe skov. Det er nødvendigt at have mere energi end biogas ind over, og det kommer jeg til at investere i.

Jeg er allerede et stykke med egen produktion af protein og selvforsyning med foder.

For mig at se skal vi differentiere vores produkter i fremtiden. Jeg har set, hvilke bedrifter vi skal konkurrere med i udlandet, når det gælder standardmælk. Det vil jeg ikke.

Jeg forstår godt at nogle vil fortsætte, som de altid har gjort. Jeg tror det kan blive svært, men der skal nok være plads til alle.

Faktaboks

Filip Mark Friis

  • Løgumkloster, blogger til Kvæg Plus i 2020
  • Uddannet jordbundsteknolog fra Vejlby Landbrugsskole
  • Bedriften overtaget pr. januar 2019 i generationsskifte, en fastansat (far) og en elev
  • Økologisk siden 1995, 130 malkekøer plus opdræt
  • Krydsningsracer, Holstein, RDM og Jersey for malkekøer og Holstein og Charolais for kødkvæg
  • To nye malkerobotter, Lely A5, Heatimer
  • Ydelse: ca. 37-38 liter EKM pr. dag vinter
  • Løsdriftsstald fra 2005 med Latex-madrasser
  • 366 hektar, heraf er 170 hektar under omlægning til økologi, fem vandingsmaskiner
  • Markplan til høst 2020: Kløvergræs 115 ha, majs 35 ha, hestebønner 80 ha primært salg, lupiner 30 ha, fabrikskartofler 20 ha, vårhvede brød 15 ha (sået november), vinterhvede brød 10 ha, vårbyg malt 25 ha, vinterrug brød 20 ha, triticale 25 ha 

 

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.