Mælkeproducent: Første slæt gav pænt udbytte - men sultent nyudlæg har kostet

Af Ole Lind, mælkeproducent - fortalt til Stig Bundgaard

Første slæt græs er kommet fint i hus og med tilfredsstillende udbytte.

Vi skårlagde de 75 hektar græs til 1. slæt med vores Krone butterfly, lagt ud i fuldt skår, onsdag morgen 22. maj, hvor det støvregnede tre timer fra klokken 6 til 9.

Det var svært at få planlagt, så både maskinstation og vejret passede sammen.

Jeg bestilte Svendgaards maskinstation til snitning fredag, men torsdag morgen kunne jeg se at vejret ville blive så godt at græskvaliteten kunne nå at blive god nok, så jeg ringede og hørte om de kunne komme torsdag. Det kunne de godt.

Tørstofprocent på 30

Med hjælp af lejet arbejdskraft og maskineri fik vi vendt den tredjedel af græsset, der var skårlagt i støvregnen, og vi startede med at rive græsset sammen kl. 11, og så startede vi med at snitte kl 13.30.

Græsset blev høstet med en tørstofprocent på 30, ifølge snitteren, og det er fint. Vi har pt. ikke taget yderligere prøver af græsset. 

Snitterens udbyttemåler viste 3.600 kg tørstof pr. hektar, svarende til 3.400-3.500 FE pr. hektar. Det er jeg godt tilfreds med. Det er cirka et gennemsnitligt udbytte. I et normalt år er udbyttet i alt 8.500-9.000 FE pr. hektar for fem slæt.

Sidste år høstede vi 4.000 FE pr. hektar i første slæt, men kun godt 6.800 FE for hele året. Det var lave udbytter på grund af varmen.

Vi var først færdig med at snitte græsset kl. 22 torsdag aften. Klokken 23 var vi færdige med at køre det sammen i køresiloen, og stakken var lukket for natten klokken 24. Vi lagde sandsække og dæk på dagen efter.

Græsset ligger mindst tre måneder

Vi kører selv græsset fra med to vogne, og maskinstationen supplerer så med yderligere vogne. I stakken kører vi med to gummigeder, vores egen plus en fra maskinstationen, for det er vigtigt at græsset bliver trykket godt sammen.

Vi kører altid græsset sammen en time, efter vi er holdt med at snitte, og dækker til med plastic med det samme.

Græsset skal ligge i minimum tre måneder, inden vi tager af det, ellers kan der komme hvide mugpletter - det har vi bøvlet med et år.

Gule pletter i nyudlæg i efteråret

Jeg er tilfreds med udbyttet, men må også erkende, at det har kostet udbytte, at der var gule pletter i de nyudlagte græsmarker i efteråret, samtidig med at der var nattefrost helt frem til ugen før snitning.

Frost kan græsset bare ikke lide. Græsplanterne var røde ude i spidserne helt hen i maj, og om morgenen var der is på vandingsmaskinerne. Det er ret vildt.

I de nyudlagte græsmarker kom der i efteråret nogle store pletter, der ikke rigtig ville noget. Græsplanterne kom godt nok op, men så skete der ikke mere, og de blev gule i nogle pletter, især på sandet jord.

Jeg har aldrig givet gødning til græsset i efteråret, men det har en af mine erfa-kollegaer gjort i efteråret, og han slap for de gule pletter. På grund af lave kali-tal og kvælstofmangel har jeg planer om at give NK-gødning i form af 100 kg NK 18-0-16 til nyudlagte kløvermarker i efteråret, så planterne kan overleve og komme i gang med væksten.

Efterårs-udlægget er dog kommet rimeligt godt i foråret, og de svage områder med lavt græs er blevet betydeligt mindre. Her efter 1. slæt er taget, ser det ud til at pletterne går helt væk til 2. slæt.

Slætgræs vandet tre gange

Alle 75 hektar slætgræs er vandet tre gange i år. Så mange gange har vi aldrig vandet før, men hos os er vanding altså en betingelse for, at kunne høste gode græsudbytter - selv om det tager en frygtelig tid og det koster på elregningen. Pt. vander jeg ikke, fordi der er kommet rigeligt med nedbør, og det er dejligt at være fri for.

Efter 1. slæt er taget, har slætmarkerne fået 25 ton gylle pr. hektar, svarende til 80 kg N, i perfekt gyllevejr med køligt vejr og lidt regn, plus 100 kg 27-0-4 i handelsgødning. Temperaturen er fin nu for græsset, og det græs, der kommer, ser godt ud, så det skal nok blive et godt 2. slæt.

Til andet slæt kommer der 25 hektar med byg med kløverudlæg oven i hatten. Det plejer at give et fint foder. Marken ser lidt tynd ud, fordi den har være ramt af fygning, så jeg er spændt på resultatet.