Mælkeproducent: Friskgræs giver voldsomt meget foder - forventer øget udbytte i år

Blog fra mælkebedriften: Filip Friis, ny blogger for Kvæg Plus, overtog familiebedriften med 115 økologiske holstein-årskøer i januar 2019. Første år praktiserede han friskgræsfodring og opfodrede hele 12.500 FEN pr. hektar. Nu er han i gang med andet år på bedriften, hvor han vil satse på krydsningsracer.

Af Filip Friis, økologisk mælkeproducent - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg overtog bedriften pr. 1. januar 2019 i et generationsskifte fra min far. Ejendommen var dengang på 100 hektar og 115 årskøer, men her det første år har jeg allerede udvidet til 130 årskøer og med forpagtning af yderligere 266 hektar. 

Bedriften er drevet økologisk siden 1995, og jeg har aldrig haft andre tanker end den skulle fortsætte med det.,

Min far har brugt 35 år på at opbygge en renracet Holstein-besætning. I mit første år på bedriften er jeg dog begyndt at krydse alle køer, så kvierne som udgangspunkt går på Jersey og alle køerne på RDM.

Jeg har valgt at satse på krydsningsracer, dels fordi køerne så får bedre plads i båsene, dels for at få en stærkere og mere robust ko, som kan klare sig bedre på vigtige parametre som fodereffektivitet, økologisk afgræsning og klimaregnskab. 

De 30-35 procent dårligste malkekøerne går der kødkvægracer ind over. Her er vi skiftet fra Angus, som havde gode kælvninger, men som ikke opnår optimalt tillæg, til primært Charolais med fokus på lette kælvninger. Sidstnævnte er afsætterne sikre på at kunne omsætte, og der er derfor garanti for tillæg. Vi har dårlige erfaringer med, at Limousiner bliver for store.

YDELSE PÅ 12.000 KG EKM MED VINTERFODER

I 2019 har jeg fra april til november fodret køerne med friskgræs. Jeg har også brugt majs til at afbalancere køernes maver, men er også klar til at se på andre afgrøder.

Til køerne bruger vi kun 4,5 kg kraftfoder pr. ko pr. dag i robotterne plus lidt lupin, jeg selv dyrker. De får mellem 75 og 82 procent grovfoder i foderrationen, som jeg har stort fokus på.

Køerne malker pt. i snit ca. 37-38 liter kg pr. dag. For vinterfodringen bliver det til ca. 12.000 kg EKM i snit, mens det for sommerfodringen bliver til ca. 10.000 kg EKM. Opgørelsen kommer fra Lely-robotterne, som giver mig mange data, og derfor har jeg meldt mig ud af ydelseskontrollen, som jeg synes var for dyr. 

Nulpunktsprisen for min mælkeproduktion var 2,70 kr. pr. kg i 2019, mens jeg i år budgetterer med 2,40-2,45 kr. pr. kg.

Jeg leverer mælken til Naturmælk, hvor jeg også er bestyrelsesmedlem. Afregningen holder jeg for mig selv, men jeg vil godt afsløre, at hvis vi ikke kan følge Arlas prisniveau, så har vi ikke et eksistensgrundlag.

SEKS ÅR I UDLANDET

Op til min overtagelse af bedriften i 2019 har jeg arbejdet med turn-a-round og bedriftsoptimeringer, heraf fem-seks år i udlandet i Litauen, Kroatien, Slovakiet, Rusland, Zambia og Uganda. Det meste af tiden på primært konventionelle malkekvægbrug.

Det valgte jeg at gøre for at få ledelseserfaring. I fx Østeurpa er der 5-10 gange så mange ansatte på en bedrift som herhjemme, og som driftsleder er man totalt engageret i bedriften, bor på den, og får måske, hvad der svarer til 3-4 års anciennitet på ét år.

I Uganda fandt jeg min kone. Her havde jeg en start-up virksomhed med produktion af yoghurt og babygrød, og senere hjalp jeg en ngo med at krydse 350 majssorter til det afrikanske marked. Vi har i dag en søn på toogethalvt, og min kone går nu på lærerseminariet. Vi kom til Danmark 22. december 2016 og blev gift i bedriftens stuehus i december 2016.

I Østeuropa oplevede jeg bulk-mælkeproduktion, som jeg ikke ønsker at konkurrere med. De har ekstremt lave lønomkostninger, fx er mindstelønnen 360 euro pr. måned i lande som Litauen og Slovakiet. Deres nulpunktspris er meget lavere end for dansk konventionel mælk. Den pris kan jeg i hvert fald ikke fremstille mælk til.

Det skal vi forholde os til, for det er den samme mælk, vi producerer, og til de samme mennesker.

Her i Danmark mener jeg, at vi som mælkeproducenmter kun har en berettigelse, hvis vi lønner folk ordentlig i forhold til overenskomst og med pension fra dag et. Vi bliver derfor nødt til at sælge vores mælk på andre parametre til højere pris. I dag sælger vi på fødevaresikkerhed, men er det det samme om 10 og 15 år?

MÅLET ER FRIHED

En af de vigtigste ting, jeg har lært fra mit udlandsophold, er at man skal prioritere sine værdier, og også acceptere at livet har forskellige stadier.   

På sigt er det mit mål at opbygge en sund robust bedrift, hvor jeg over tid kan opbygge den hverdag, som giver mig bedst arbejdsglæde og størst frihed. Den perfekte hverdag for mig vil være en tredjedel praktisk arbejde, en tredjedel økonomi og en tredjedel ledelse og organisation.

Men vi skal jo alle begynde et sted, og nu er jeg altså startet med 115 årskøer. Jeg regner med, at der bliver nok ejendomme til salg, for dem af os, der ønsker at udvide. Min plan er at udvide inden for de næste 5-10 år, for ellers tror jeg omkostningerne bliver for store i forhold til den energi der skal til, og i forhold til at afsætte tid til familien.

Mit mål er også, at jeg indenfor fem-syv kilometers afstand fra gården selv kan blive 100 procent selvforsynende med protein og grovfoder, uden behov for køb udefra. 

Jeg vil dog gerne udfase sojaen hurtigst muligt, for jeg tror ikke på sigt, at vi kan holde til at købe økologisk soja fra Kina. Lige nu får jeg lavet en robotblanding med indkøbt soja, men jeg gør klar til at jeg kan lave blandingen selv.

FØRSTE ÅR MED FRISKGRÆSFODRING

Det første år med friskgræsfodring har jeg lært rigtig mange ting.

Vi har opfodret 12.500 FEN pr. hektar fra de marker, vi har høstet friskgræs fra med Maksi Grass vognen. Det er voldsomt meget i forhold til normal økologisk standard, som normalt giver mellem er ca. 7.000-9.000 FEN opfodret pr. hektar. 

Min kraftfoderblanding var ved udbinding på 22 procent protein i april og sluttede på 12-13 procent i november i takt med at proteinprocenten er steget i græsset. Det betyder også, at jeg gennem sommeren har sparet 1,5 kg C-blanding (soja og raps) pr. ko pr. dag.

De 12.500 FEN opfodret pr. hektar er høstet i en ældre græsmark med en blanding 35 og 34 (rajgræs), så det er i princippet ikke fra en højudbytte-mark.

Til i år har jeg lagt 25 hektar ud med blanding 47 (25 procent rødkløver, 5 procent hvidkløver, hybridsorter, strandsvingel), som er meget agressiv i væksten og har stort udbyttepotentiale. Blandingen liger på index 125 for protein første år i forhold til en standardblanding og index 105 i andet år.

Jeg regner med at høste cirka hver 16.-18. dag og forventer et udbytte på mindst 2.500-3.000 kg råprotein pr. hektar, som jo er vigtigt i forhold til at udfase den dyre øko-soja.

Blanding 47 er lagt ud i hestebønner. Det er gået rigtig godt, så i det kommende år vil jeg også udlægge 30 hektar hundegræs til frøproduktion.

Vi høstede friskgræs 5-6 gange i løbet af 2019-sæsonen, sidste gang i november. Der er en stejl læringskurve i at fodre med friskgræs, og vi har mange ting at forbedre.

Det er en balance i forhold til, at det er soja, som jeg tager ud af blandingen, og ikke hø eller andre tungt fordøjelige fodermidler. Jeg forsøger at balancere det, og følger via Ruminator og Heattime hele tiden tyggetiden hos køerne.

Jeg tænker tre uger frem, når jeg høster friskgræs, og når marken bag mig har den rigtige længde skal jeg stoppe, tage slæt af resten og starte forfra. Af græsensilage har jeg brug for ca. fire måneder til køerne plus lidt til kvierne.

Min erfaring er, at længden af græsset betyder rigtig meget for, om køerne søger robotten. Lægger jeg letfordøjeligt græs ud på foderbordet, gider de ikke gå til robotten - og det er sjældent, at man oplever at grovfoderet smager bedre end kraftfoderet, som endda er den bedst tilgængelige hos Vestjysk.

Derfor holder jeg 1. og 2. slæt af min blanding 35 helt uden af foderbordet næste år for at kunne styre det. 

Vi er flere som tænker på at udvikle Maksi Grass vognen. Der er blandt andet ved at blive udviklet en kasse til at montere bag på. Den vil jeg smide 500 kg kraftfoder i, og så udfodre direkte fra vognen, for at udnytte potentialet for højere ydelse ved at sende billigt korn gennem køerne.

Til brug i foderkassen vil jeg også fremstille en premix med kornblandinger, mineraler, sodiumbicarbonat og udbindingsmineraler. Så kan mixervognen holde fri de fire-fem måneder, jeg fodrer med friskgræs.

FLERE SALGSAFGRØDER

Jeg vil fremover satse mere på salgsafgrøder for at få nogle synergier ind mellem husdyrproduktion og planteproduktion. Med 100 hektar kløvergræs og omkring 100 hektar andre N-fixerende afgrøder, der roterer hvert år, kan jeg lave et ret fornuftigt sædskifte. 

For kan du ikke lave penge på øko-afgrøder med priser på 180-200 kr., vil du nok ikke være her om 10-20 år. Men det er vigtigt, at det ikke bliver en tilfældig afgrøder, og der skal være fokus potentialet i hver afgrøde.

Til høst 2020 havde jeg planlagt 120 hektar omlægningsrug, men med udsigt til en lav pris, fik jeg det lavet det om til en del omlægning af hestebønner og vintertriticale, som jeg tror holder prisen bedre. Jeg har sået 20 hektar med vinterrug, som er til brød, men jeg får måske ikke den pris, jeg ønsker, så jeg kommer sikkert til at opfodre den del og måske også andre af afgrøderne de næste år frem.

Næste år er det planen at dyrke raps, enten til salg eller måske til eget foder.

Jeg har i 2019 forsøgt mig med lupiner for at øge selvforsyningen med protein. Det gik rigtig godt, så til ny høst skal jeg have 20-30 hektar med lupiner.

Værdien af toastede lupiner var tæt på foderværdien i sojaskrå. Eurofins prøven viste 8,26 MJ pr. kg ts - og selv om udbyttet ikke er højt, er perspektiverne gode, fordi øko-sojaskrå er steget fra 4,5 til 6,0 kr. pr. kg.

Faktaboks

Filip Mark Friis

  • Løgumkloster, blogger til Kvæg Plus i 2020
  • Uddannet jordbundsteknolog fra Vejlby Landbrugsskole
  • Bedriften overtaget pr. januar 2019 i generationsskifte, en fastansat (far) og en elev
  • Økologisk siden 1995, 130 malkekøer plus opdræt
  • Krydsningsracer, Holstein, RDM og Jersey for malkekøer og Holstein og Charolais for kødkvæg
  • To nye malkerobotter, Lely A5, Heatimer
  • Ydelse: ca. 37-38 liter EKM pr. dag vinter
  • Løsdriftsstald fra 2005 med Latex-madrasser
  • 366 hektar, heraf er 170 hektar under omlægning til økologi, fem vandingsmaskiner
  • Markplan til høst 2020: Kløvergræs 115 ha, majs 35 ha, hestebønner 80 ha primært salg, lupiner 30 ha, fabrikskartofler 20 ha, vårhvede brød 15 ha (sået november), vinterhvede brød 10 ha, vårbyg malt 25 ha, vinterrug brød 20 ha, triticale 25 ha 

 

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.