Mælkeproducent glæder sig: Nu skal vi fodre med raps igen
Blog fra mælkeproducenten: Holger Hedelund Poulsen ser frem til at kunne fodre med formalede rapsfrø igen. Til gengæld glæder han sig ikke til at skulle haste rundt i marken og så efterafgrøder.

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Peter W. Mogensen

Vi glæder os til på lørdag, for det bliver efter alt at dømme dagen, hvor vi atter starter med at formale raps og fodre med det til køerne. At køerne mangler rapsen og for den sags skyld også hestebønnerne, som vi også er løbet tør for, kan ses i mælketanken. Selvom vi har øget mængden af korn og købt rapskager, så mangler der mindst et kg EKM pr. ko pr. dag.

Rapsen og hestebønnerne bidrager med energi i rationen, og hvis jeg skal være bagklog, så skulle vi have holdt igen med hestebønnerne, så vi kunne fodre frem til ny høst. Jeg har nok brugt 8-10 pct. for mange hestebønner på dagsbasis, fordi det gik så godt. Så lærte vi det.

Lucernen er syg

I marken har vi taget tredje slæt, som er wrappet ligesom andet slæt. Kløvergræsmarkerne gav et par tusinde foderenheder pr. hektar. Til gengæld ser det skidt ud for min lucerne/græsmark, som udspringer af blanding 48.

Vi plejer at ensilere første slæt græs/lucerne og lægge det i silo og så wrappe de to efterfølgende slæt. Men i år bliver der ikke et tredje slæt, desværre. Lucernen er blevet syg. I store pletter er afgrøden gået ud, og marken er kun til at pløje senere på året. Hvorfor ved jeg ikke. Måske stod lucerne for længe med våde rødder i vinter? Det kan den ikke lide.

Jeg kommer til at savne lucernewrappen, for det er vores strukturkilde i foderrationen.

Coli slår til igen

I kostalden har vi været udfordret af nogle tilfælde af E. Coli. Vi har set det før, at coli'en kommer i løbet af sommeren, men i år har problemet været større. Et par af køerne kunne vi desværre ikke redde.

Hvorfor det sker, kan vi ikke finde ud af. Måske er det noget med foderet? Selvom vi tilsætter tørsyre i foderet for at undgå varmedannelse, kan vi ikke undgå, at noget foder bliver dårlig.

Når E. Coli rammer starter det gerne med, at køerne får diarré, så bliver de forgiftet i kroppen og så rammes yveret. Det er sjældent nykælverne, der rammes, men i stedet køer med god afstand fra kælvning.

Man kan vaccinere mod E. Coli, men det er for mig at se for omfattende og for dyrt og det fjerner ikke E. Coli. Så den vej går vi ikke nedad endnu.

Høst og halm på vej

Vi har høstet vinterbyg og samlet halm. Af årets forbrug på 1.200-1.300 bigballer er godt halvdelen i hus. Det er rart at tænke på.

I alt skal vi høste 120 hektar korn og vi skal hurtigt derefter have sået 70 hektar med efterafgrøder. Det er for mig at se et vanvittigt lovkrav, vi har fået påduttet. At markerne skal være grønne er vi enige om, men jeg vil gerne have lov selv at bestemme, hvilken afgrøde, der skal sås.

Kalvestalden er fuld

Vi får mange kalve lige for tiden, så der er pres på kalveafdelingen. Presset bliver ikke mindre af, at mine aftagere af jerseytyrekalve først vil hente kalvene, når de er mælkefrie. Så i stedet for at sælge dem ved to-ugers alderen, må vi vente, til kalvene er 12 uger.

I november får vi de første krydsningskalve og jeg håber godt nok, at de kan sælges noget hurtigere. Ellers skal vi skaffe mere permanent plads til kalvene.

Majshøst forsinkes

Juli måneds kulde har ikke været god for majsen. For en måned siden stod de godt og var længere fremme end ellers, men nu er de sat tilbage. Normalt skal majsen starte bestøvning 1. august, men de er først begyndt d. 6. august. Det forsinker majshøsten med en lille uge, med mindre vejret slår markant om og bliver meget varmt i resten af august og september.

Til trods for den lidt langsomme udvikling netop nu, står majsen høje og flotte med tykke stængler.

Faktaboks

Holger Hedelund Poulsen

  • Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg Plus
  • Har drevet bedriften i 47 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
  • Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
  • 190 jersey-køer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
  • Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
  • Tre DeLaval malkerobotter, leverer non-gmo mælk til Arla
  • 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 130 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner og vinterraps
  • To ansatte, en elev og en fastansat

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.