Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Stig Bundgaard
Jeg satte alle malkekøerne på græs første gang tirsdag 28. april. Det var en uge senere end forventet på grund af megen nattefrost.
Græsmarkerne har set tynde og kedelige indtil for en måned siden oven på nattefrost, blæst og regnvejr. Nu er der heldigvis kommet god vækst i græsset, efter der er kommer tiltrængt nedbør, og det er guf for køerne.
Jeg afsætter normalt 0,1 hektar græsmark til hver ko, dog lidt mindre i starten for at få et så stort 1. slæt som muligt.
I den første periode er malkekøerne på græs fire timer om dagen. Jeg regner med, at de her i starten optager 6 FE pr. ko pr. dag i græs, svarende til 30 procent af foderoptaget. For resten får de den normale fuldfoderblanding bare uden græsensilage, altså med majs, hestebønner, rapskage, rapsfrø og også tørt wraphø, så de har noget materiale at tygge på.
Første slæt 22.-24. maj
I går onsdag kom goldkøerne på græs, hvor de skal gå frem til 14 dage før kælvning. De har godt af at komme ud at bevæge sig lidt og få sol, så de kan optage D-vitamin, og blive robuste, når de skal kælve. Sidst på vinteren har goldkøerne et lavt niveau af D-vitamin, og vi giver tilskud i vinterperioden, også fordi D-vitaminmangel er relateret til mælkefeber.
Kvierne kommer først ud i næste uge, fordi vi er ved at reparere vej omkring den stald, de skal gå op ad.
Jeg forventer et normalt udbytte for 1. slæt græs og også et normalt høsttidspunkt, altså 22.-24. maj. Jeg bruger blanding 35, som er uden grove græsser for at få et letfordøjeligt foder, og græsmarken får derfor lov til at stå lidt længere end ellers.
Oven i får jeg et stort 1. slæt, hvilket jeg lægger stor vægt på, dels fordi det er billigere at bjærge pr. enhed, jeg får en stor mængde af ens kvalitet, og jeg udnytter jordens vandreserver optimalt. De kommende græsslæt laver vi i wrap.
Majs er sået færdigt
Mandag i denne uge fik jeg sået de sidste 14 hektar af i alt 56 hektar majs. Det er seks hektar flere end sidste år ud fra ønsket om at få en lidt større buffer.
Jorden er forårspløjet før majs, fordi det var for vådt i efteråret, og der er placeret gødning. Det var en stor udfordring at få pløjet. Jeg har sjældent oplevet så ekstrem hård jord, og jeg har heller aldrig mødt så mange store sten på et ton plus.
Det er mærkeligt, at store sten pludselig er hoppet op til jordoverfladen. Vi plejer ikke at have så mange sten, men måske skyldes det, at de pågældende marker i foråret blev pløjet for første gang i to år. Det har været meget dyrt at pløje med dobbelt tidsforbrug af det normale og også dobbelt forbrug af pløjespidser.
Det bliver spændende at se, om Korit, det nye bejdsemiddel vi har brugt i stedet for forbudsramte Mesurol, virker. Det finder vi ud af om nogle uger, men det ser da ud til at rågerne har været ude og lokalisere majsen.
Jeg har sået to majssorter i år, nemlig Wizard med to tredjedele af arealet og den tidlige sort Reason på en tredjedel af arealet. Efter Reason skal der sås hvede. Jeg går altid efter en tidlig sort, som høstes til den lille silo til sommerbrug, mens resten af majsarealet skal høstes i ét hug.
Maskinstationen har stået for at så de store marker, svarende til halvdelen af majsarealet. Jeg klarer selv resten med en 6-rækket Monosem, som er 20 år gammel og ved at være udtjent. Det er min tredje majssåmaskine, de to tidligere er slidt op. Jeg har tidligere sået majs for andre landmænd indtil for 15 år siden, men nu er jeg for længst udkonkurreret af maskinstationernes 12-rækkede såmaskiner.
I 36 hektar majs skal der etableres efterafgrøde. Det kommer til at ske i slutningen af maj med en frøsåmaskine, som er monteret på en strigle. Derefter håber jeg på nedbør. Sidste år gik alle efterafgrøder i majsen ud omkring 1. juli på grund af tørke.
På en ny forpagtning på 20 hektar har jeg sået havre med græsudlæg. Havren er valgt, fordi arealet er med lavt reaktionstal. Havren er til modenhed, og planen er at afskalle kernerne og bruge det til foder. Udlægget skal blive til en slætmark med første høst i 2021.
Turister får staldkig
For tiden har vi besøg af utrolig mange turister, og også hundeluftere, på grund af corona-nedlukningen. Folk har åbenbart virkelig store problemer med at få tiden til at gå.
Bag om stalden går en natursti, som er en del af Spor i Landskabet, og som fører folk rundt mellem tre af Danmarks højeste punkter. Når turisterne går forbi på stien, kan de kigge lige ind i kostalden, hvor gardinerne pt. er rullet ned.
Jeg kan ofte se 10-15 turister på stien, specielt i weekenderne. Fordelen med alt det renderi er, at så behøver jeg ikke klippe græsset på stien.
Turisterne genere os ikke, bortset fra når de parkerer på mærkelige steder.
Det er sjovt, at når folk går tur herude, kigger de ikke på landskabet, men ned i deres telefon. Jeg ville så bare ønske, at de kunne bukke sig ned og samle de plasticrester og øldåser, der ligger langs vejen, op.
Faktaboks
Holger Hedelund Poulsen
- Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg Plus
- Har drevet bedriften i 47 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
- Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
- 190 jersey-køer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
- Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
- Tre DeLaval malkerobotter, leverer non-gmo mælk til Arla
- 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 130 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner og vinterraps
- To ansatte, en elev og en fastansat
Relaterede artikler
Kommentarer