Mælkeproducent: Jeg lærer meget af mit internationale netværk

Af Heine Kuhr, mælkeproducent - fortalt til Stig Bundgaard

Sidst i juni, 25.-27. juni, holder EDF (European Dairy Farmers) årsmøde i Kolding. 

Vi mødes 300-350 europæiske mælkebønder, og sammenligner bedrifternes nøgletal, som vi på forhånd har sendt ind til EDFs sekretariat. Det betyder, at der virkelig er smæk for skillingen

I år er det altså Danmarks tur til at afholde kongressen. Der er et fast sekretariat som tovholder på arrangementet, mens vi 20 danske medlemmer af EDF har givet input til spændende bedrifter at besøge og interesante foredragsholdere.

Der er i øvrigt stadig mulighed for at tilmelde sig, hvis man har interesse for faget.

Nyt om tendens for landes regnskaber

Kongressen plejer at være rigtig spændende og give masser af inspiration og snak med kolleger.

Jeg glæder mig til at høre nyt om blandt andet tendensen for landenes regnskaber, management på store bedrifter, effektiv kommunikation og fokus på sygdomme omkring kælvning. Og så skal vi besøge en række spændende danske mælkebedrifter.

Temaet i år med Danmark i fokus hedder "Efficient farming on the edge". Altså effektivt landbrug på kanten - hvilket hentyder til at vi har en meget høj produktivitet i Danmark, men til gengæld også en høj gæld pr. ko.

Jeg har været medlem af EDF siden 2011, og har været med på 5-6 kongresser siden da.

Byggeri er udskudt

Man kan lære meget, når man sammenligner sine nøgletal med kollegerne i andre lande - også at vi, på trods af at vi brokker os, egentlig har gode forhold og strukturer til at producere mælk i Danmark. Andre lande har jo også deres problemer.

Det står fx klart, at vi herhjemme har virkelig høje byggeomkostninger og køber meget lækkert udstyr.

Tallene viser, at det er en tendens, der fortsætter år efter år. Den erkendelse har helt konkret ført til, at jeg har skrinlagt byggeri af en ny ungdyrstald. For hvordan kan jeg forsvare at øge gælden, når den i forvejen er høj på bygningsomkostninger?

Et andet eksempel er lønomkostninger. Jeg fandt ud af, at jeg for at være konkurrencedygtig måtte reducere mine høje lønomkostninger på 6 euro pr. kg 100 kg produceret mælk til EDF-gennemsnittet på 5,5 euro.

Konsekvensen var, at jeg måtte strikke en medarbejderskare sammen ud fra et samlet lønbudget. Det betyder, at jeg i dag har ansat folk af andre nationaliter samt studerende, så vi nu også udover danskere har ukrainere og vietnamesere blandt medarbejderne. De præstererer et godt og stabilt arbejde.

VI har godt nok høje omkostninger i Danmark, men til gengæld har vi den højeste produktivitet af alle, og målt på DB ligger vi trods alt i Top-5.

Tyskland er et af de lande, jeg er mest imponeret af. De har mange stor malkebrug, og blandt andet har de et andet forhold til, hvornår noget er brugt eller slidt. De er heller ikke forgældede som os i Danmark.

Indlæg om vores bedrift: Miljømæssig bæredygtighed

Jeg skal selv holde et indlæg om vores bedrift på kongressen. Det handler om miljømæssig bæredygtighed.

Her vil jeg fortælle om, hvordan bæredygtighed godt kan hænge sammen med en god økonomisk produktion, hvor man sparer på ressourcerne.

Konkret handler indlægget om, at vi på Kuhr Hedegaard forsøger at bruge det foder, vi producerer, mest optimalt.

Foder er jo af forskellig kvalitet, fx er det ikke lige meget om det er fra midten af stakken, de øverste 20 cm eller siderne, et tørt slæt græs med lav fordøjelighed, eller om det er den bedste majs eller majs der har været udsat for frost eller dårlig kolbeudvikling.

Det, vi gør her på bedriften, er, at give det bedste foder til gruppen af højtydende køer for at udnytte deres potentiale, mens mindre godt foder går til gruppen af lavestydende køer, som kvitterer fint for det, eller vi bruger det til biogas. 

Altenativet er at smide alt foder i en foderblander og fremstille en enkelt blanding. Men interesserer man sig for det faktum, at alt foder ikke er ens, så må man også forholde sig til, at kvaliteten ikke vil være i top over alle slæt græs og over flere sæsoner.

Vores konsulent har beregnet, at vi kan tjene 250.000 kr. om året på at stjæle kraftfoder fra de lavestydende køer, som har brug for mindre kraftfoder, specielt soja, og give til de højestydende køer. Det samme nummer laver vi med grovfoderdelen.

Et godt argument for at denne tilgang betaler sig, er at vores foderomkostninger er ret lave, nemlig 1,21 kr. pr. liter med pt. en produktion på 12.000 liter mælk pr. ko.

Vores strategi betyder, at vi er stærkest i en markedssituation med et dårligt bytteforhold mellem mælk og foder.