Mælkeproducent: Jeg overvejer friskgræsfodring fra næste år

Af Ole Lind, mælkeproducent - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg har fået tilsendt analysen af 2019-høsten af de 67 hektar med majs. Tallene tyder på, at der kan blive noget godt foder ud af det.

Analysen viser, at majsen har en tørstofprocent på 30 til 32. Det var samme tal, som finsnitteren viste under høsten, så det er som forventet.

Stivelsesindholdet ligger på 31 til 32 procent, hvilket er nogenlunde som sidste år. Det er lidt lavere end forventet, for majskolberne var store i år. Planterne har dog også været store, så det har nok udlignet hinanden. Tidligere har vi haft op til 38 procent stivelse, typisk når planterne ikke har været så høje.

Rekordudbytte i majs

Analysen viser, at der går 1,1 kg tørstof på 1 FE majs. Det vil sige, at vi har høstet 11.500 FE pr. hektar, og det er rekord i min tid på bedriften. Heldigvis fik vi høstet majsen med slut 4. oktober, så det nåede ikke at gå så galt med strukturskader.

Majsen har i år frem for alt fået nok vand, bortset fra i starten af året, men der har vi så kunnet vande. At det har været et godt dyrkningsår, kan også ses i græsset. Her har udbytterne ligget over 10.000 FE pr. hektar for fem slæt, og det har jeg ikke prøvet før.

Det er andet år i træk med en flot majshøst. Sidste år høstede vi ca. 10.500 FE pr. hektar, men her trak det dog lidt ned, at det blev for tørt på sandjorden, og planterne blev kun en meter høje, selv om vi vandede fire gange. Det var så tørt, at vandet simpelthen kogte af jorden, fordi sandet blev megavarmt. 

Køerne får lige nu 5 FE i majsensilage pr. ko pr. dag, fordi vi også sætter pulp til foderet. Uden pulp er majsrationen 7 FE.

Måske friskgræs-fodring næste år

Næste år skærer jeg lidt ned på majsarealet, for vi har rigtig meget majs på lager.

Jeg lægger til gengæld mere græs ud, fordi jeg overvejer at begynde på friskgræs-fodring. Det ser spændende ud med mulighed for at hente mere protein og et højere udbytte, også i forhold til at reducere CO2-udledningen.

Friskgræs-fodring vil ikke kræve ændringer her på bedriften. Vi vil ikke selv høste græsset, for så skal vi have en traktor bundet op på det i 160 dage og arbejde i weekender. Det kan vi ikke. Det er også billigere at leje sig til græshøsten. Her på egnen havde vi sidste år en maskinstation, der dagligt kørte en tur rundt og lavede friskgræs for landmænd med en aftale.  

Det er nok også på friskgræs-fodring, at jeg kan hente noget på klimaet. Jeg har plukket andre lavthængende frugter som efterafgrøder i majs og korn, varmepumpe, led-lys, og jeg forkøler mælk med postevand. Så friskgræsfodring kan nemt tænkes at blive en løsning her på bedriften.

Jeg har tilmeldt min mælkeproduktion til hjerteordningen med et hjerte. Nu må vi se, om vi bliver godkendt af Arla, og om mælken i det hele taget kan sælges.

Hvis vi skal producere mælk til ét hjerte, skal mælken være non-gmo. Det vil sige, at vi skal droppe gmo-soja og erstatte den med enten non-gmo soja eller rapskager. Vi kan også rimeligt nemt klare de andre krav, fx at kalvene skal gå sammen efter tre dage, og at kalv og ko skal være sammen de første 12 timer.