Mælkeproducent: Jeg vil krydse jersey-køer med eksotisk race til naturpleje
Blog fra malkebedriften: Holger Hedelund Poulsen har omlagt sin insemineringsplan og vil fremover producere krydsningskalve til naurpleje af en krydsning af Jersey og den australske race Murray Grey.

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Stig Bundgaard

Her ved årsskiftet sagde mine to aftagere af jersey-tyrekalve stop. Derfor har jeg været i tænkeboks for at lægge hele min insemineringsplan om. Heldigvis har jeg efterfølgende fundet er par mindre aftagere til jerseytyrekalve, så jeg da kan komme af med nogle af dem.

De seneste par år har jeg kun produceret renracede jersey-kalve, fordelt på 55 procent kviekalve og 45 procent tyrekalve.

Indtil for et par år siden krydsede jeg de dårligste af jersey-køerne med Angus. Aftagerne ønskede dog at få krydsningskalvene græsningsklare 5-6 måneder gamle, og de har ikke været nemme at få en ordentlig pris for i forhold til en renracet kvie. Derfor stoppede jeg med Angus.

NY PLAN FOR INSEMINERING

Nu ændrer jeg på imsemineringsplanen.

Fremover vil jeg inseminere kvierne og de bedste køer med kønssorteret jersey-sæd, så jeg får renracede jersey-kviekalve. Heraf bruger jeg halvdelen i egen besætning, resten sælger jeg til eksport.

Jeg tør ikke satse på flere kvier til eksport. Det er efter min mening for risikabelt, hvis jeg lige pludselig i en periode ikke kan komme af med dem. Markedet for kvier og avlsdyr til eksport kører trægt. Før kunne vi trods alt sælge løbekvier, men nu skal de være godt og vel 5-6 måneders drægtige.

For en mellemgruppe af køer vil jeg producere renracede jerseykalve. Tyrekalvene regner jeg med, at jeg kan sælge til hobbylandmænd.

Den sidste og ringeste halvdel af køerne vil jeg bruge til at producere krydsningskalve til kødproduktion.

Det står klart, at jeg ikke ønsker at krydse med en race, der giver køerne problemer med for store kalve både før og efter kælvning. Det har jeg i nogen grad oplevet med Angus.

Ved afsætning til  Dansk Kalv eller slagtekalveproducenter vil det være nødvendigt at krydse jersey med racer som Blåhvidt og Charolais, men det giver for store kalve, efter min smag.

Det betyder, at jeg skal regne med at mine krydsningskalvene skal afsættes til fortrinsvis naturpleje.

VALG ER FALDET PÅ AUSTRALSK RACE

Jeg har kigget mig om efter velegnet race, som ikke er for stor til at krydse med Jersey. Dexter tør jeg ikke satse på, for jeg tror ikke på jeg kan sælge kalvene.

Valget er faldet på den australske race Murray Grey. Det er en mellemstor race og oprindelig en krydsning mellerm Angus og Shorthorn. Murray Grey er kendt som robust kvæg, ikke for tung, nem at omgås og med en fantastisk kødkvalitet, som er testvinder af blindsmagninger rundt omkring.

Alsidige australiere gør comeback Lørdag 29. juni 2019 · 00:00

Jeg vil gerne være sikker på, at kunne komme af med krydsningskalvene, og prisen er ikke afgørende. Nu prøver vi med Murray Grey, og ser hvordan det fungerer. Jeg bliver også nødt til at tilbyde noget anderledes. Det er en eksotisk race, og der vil være nogle græsningslaug, som vil være interesseret i at prøve dem.

Viking importerer sæden, og den ankommer i næste uge. Jeg forventer at kunne sælge de første krydsningskalve lidt før jul, og så må vi se hvem der vil efterspørge dem.

Jeg regner med, at de aftagere, vi solgte angus-krydsninger til, tidligere vil være interesseret i murray grey-krydsninger, fordi de går efter ikke for store og tunge racer, som er egnede til ekstensiv afgræsning på engarealer, hvor dyrene måske går ude året rundt.

Fremover kommer vi til at bruge mere kønssorteret sæd, så udover at fakturaen fra Viking bliver større, kommer vi også til at skulle være mere sikre på at vi rammer det optimale insemineringstidspunkt, hverken for tidligt eller sent. Vi har i forvejen rigtig gode reproduktionstal, så det skal nok komme til at gå.

Jeg regner med, at vi fremover vil starte insemineringen 100 dage efter kælvning, og på den måde får vi en længere laktation. Det vil føre til 5-10 procent færre kalve, og så er det også klimarigtigt i forhold til at man konverterer en øget andel af foderet til mælk i stedet for kød.

Kvægkongres og klima

Nu er der jo kvægkongres med en masse indlæg om klima, og så vil jeg gerne slå et slag for en spændende hjemmeside, www.milkandclimate.com

Hjemmesiden er oprettet af en schweizisk professor, der ved rigtig meget om drøvtyggeres klimabelastning. Her kan man fx se en god video om, hvordan metan cirkulerer rundt i et lukket kredsløb.

Der er også undermenuer, der kan gøre dig klogere på blandt andet metans livscyklus i atmosfæren.

Det er en hjemmeside vores klimapolitikere burde læse, for de har alt for ringe indsigt i dag - så ville jeg godt diskutere med dem.

I dag lever rigtig mange mennesker over hele verden i en økonomi baseret på græssende kvæg. Det er faktisk vanskeligt at hævde, at kvæget udgør en klimabelastning, der er anderledes end i fortiden, tværtimod fremmer dyrene både biodiversitet og kulstoflagring på græsarealer.

På marksiden kan jeg nu fejre fire måneders traktorfri i marken, nemlig fra midt oktober og til i dag. Jeg har kun tippet nogle læs dybstrøelse af hist og pist, og det er sket med livline. Jeg har ikke udført jordbearbejdning overhovedet.

Det er en rekordlang periode uden jordbearbejdning for mig, og det er ret utroligt. Jeg har før oplevet, at jeg ikke kunne færdes i marken længere tid, men det har været på grund af frost.

Faktaboks

Holger Hedelund Poulsen

  • Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg Plus
  • Har drevet bedriften i 47 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
  • Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
  • 190 jersey-køer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
  • Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
  • Tre DeLaval malkerobotter, leverer non-gmo græsmælk til Arla
  • 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 130 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner og vinterraps
  • To ansatte, en elev og en fastansat

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.