Mælkeproducent: Lavt skærebord er at give unødvendigt arbejde til andre

Af Filip Friis, fortalt til Frederik Thalbitzer

Jeg har gået og holdt øje med maskinstationen og sagt igen og igen, at de skulle hæve skærebordet, de er ikke vant til at sætte så højt en stub, der står ca. 70 centimeter tilbage på marken. Hvis man sætter den meget lavere, mener jeg bare man giver unødvendigt arbejde til andre. Man får næsten ikke noget ud af det nederste, og det skal jo både køres ind og ud igen, og det ser jeg ikke meget fidus i.

To rådyr gemmer sig i de høje majsstubbe 

50 ton pr. hektar

Selv om stubben er sat højt har vi høstet 50 ton pr. hektar med en fornuftig tørstofprocent på 33. Min forventning er 3,2 kg majs pr. FEN og det svarer til tæt på 15.000 FEN pr. hektar. Ret fornuftigt i økologisk drift.

Dog mener jeg jo, at vi sagtens kan have de samme udbytter som konventionelle i mange afgrøder. Selvfølgelig er der afgrøder som falder, tænker f.eks. kartofler, som vi ikke kan skimmelsprøjte. Men man skal kende til sædskifte, og man skal kende sin besøgelsestid.

Dybstrøelse og svinegylle

Majsen havde fået dybstrøelse og slagtesvinegylle fra en af mine forpagtninger. Det svarer nok til 130-140 N pr. hektar, og der er godt, tilgængeligt fosfor i slagtesvinegyllen.

Majsen blev striglet en gang og radrenset to gange. Jeg ansatte en maskinstation med en radrenser med såskær til efterafgrøden, så den kan etableres ordentligt. Det er lidt dyrere end bare at drysse frøene ud, men jeg betaler allerede det dobbelte for frø som økolog. Det kan let koste 3-400 kr. pr. hektar

Blander selv efterafgrøder

Jeg blander min egen efterafgrødeblanding med 2 kg rajgræs, 2 kg strandsvingel, et halvt kg honningurt, et halvt kg cikorie og fem kg rug.

Rajgræs og rug sender rødderne 40 cm ned, strandsvingel og honningurt sender rødderne en meter ned og cikorie sender sin pælerod halvanden meter ned. Det vil gøre, at jorden løsnes op i de forskellige lag. Det er vigtigt at putte noget tilbage i jorden igen, så jeg vil have så mange efterafgrøder, jeg kan. Nogen kalder efterafgrøder chikane. Det svarer det til, at man ikke kender til sædskifte. Efterafgrøderne forbedrer markerne hvert år, og vi kan komme tidligere og tidligere ud.

Conservation agriculture er foran os på efterafgrøder, dem som dyrker jorden på den måde, kan vi lære meget af som økologer. På sigt tror jeg, at sådan produktioner og udnyttelse af resurser bliver det normalen inden for konventionelt landbrug. For i dags tilvalg i morgens produktionsberettelse, det kommer mange nok til at erfarer, tænker jeg.

Efterafgrøder i majsen

Lærer af kolleger

I går var jeg til græsdemonstration. Jeg gør jo meget i at fodre med friskgræs, så det er spændende med sparring. Det er godt at sparre med andre landmænd, så er der ikke så mange barrierer. Det er bedre end, når konsulenter snakker. Vi har masser af praktisk erfaring og der er masser af gode magasiner, man kan læse om, hvordan tingene skal gøres.

Mit nytårsforsæt var kun at bruge 15.000 kr. på rådgivning. Jeg føler også, at jeg mest ringer til konsulenter, når jeg keder mig – ha ha.

Jeg laver selv foderplaner og markplaner. Nogle gange får jeg mest ud af at ringe til andre landmænd og sparre. I dag kan unge selv lave budgetter og markplaner. Vi har fået en anden uddannelse end vores forældre, uddannelsen har løftet sig. Min far siger godt nok, jeg sidder for meget på kontoret, men det er jo klart, når jeg ikke gider betale 1.000 kr. i timen for rådgivere.

Fire rådgivningscentre

Jeg er ikke medlem af en landboforening, men jeg bruger fire forskellige. En til køer, en til mark, en til økonomi og en til udvidelsesplaner. Der er 7 landboforeninger her i Sønderjylland, så der er vist brug for nogle fusioner. Valget går meget efter, hvem jeg har kemi med. Jeg er heller ikke bleg for at ringe til foderstoffen eller mejeri og slagteri. De tilbyder mere og mere rådgivning. Som jordbrugsteknolog er jeg også selv uddannet til at rådgive og kan selv finde ud af mange ting.

Når jeg har fundet en god rådgiver, bruger jeg dem typisk i 3 år. Så burde jeg jo have lært, hvad den rådgiver har at byde på, og så kan jeg selv fortsætte eller finde en ny, som kan noget andet.

Ambitioner

Det er vigtigt for mig, at de er ambitiøse. Hvis de bare snakker mig efter munden og synes, det er godt nok at være i bedste tredjedel, gider jeg ikke. De skal give noget, der forbedrer økonomien. Jeg ligger ikke højest i ydelse, selv om det også er sjovt at gå efter. Det vigtigste er trodsalt en god bundlinje.

Avl og maskinernitis er de dyreste hobbyer, vi kender i landbruget. Jeg skiller mig af med flere og flere maskiner for at leje mig til det. Dog har jeg lige købt tre nye vandingsmaskiner til næste år, så jeg kun skal flytte vand en gang i døgnet. Jeg glæder mig til at se effekten af dem.

Afgræsningsmarken er ny nyslået og klargjort til vinter