Mælkeproducent: Majsen er i hus og vi har lært nyt om sorterne

Blog fra mælkeproducenten: Holger Hedelund Poulsen er så godt som færdig med efterårsarbejdet, men Kerb er umuligt at skaffe til ukrudtsbekæmpelse i raps.

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Frederik Thalbitzer

Vi blev færdige med at høste majs 10. oktober, som altid har været min absolutte slutfrist. Det skete endda i fantastisk vejr med solskin, og det var en ren fornøjelse at køre majs hjem. Udbyttet var fuldt normalt, og det forventede jeg også sidst på sommeren, mens vi i begyndelsen af sæsonen var skeptiske. Nu kan jeg se, der er fuld top på siloen, selv om vi har kørt med to gummigeder for at pakke godt sammen. Ensilage giver en smule saft, men det er bedre end at vente og høste i dårligt vejr. Det er også noget med sortsvalget.

Alt i alt vil jeg vurdere, at stakken er 50 kubikmeter pr. hektar, og at der er cirka 11.000 FEN pr. hektar. Men det er altså sagt inden, vi har fået analyserne. 

Flere sorter

Vi har haft en hovedsort og to, som vi har afprøvet.

Hovedsorten har været Prospect. Det er en stay green sort, der bliver ved med at være grøn selv om kernen modner. Det gør, at man er nødt til at høste lidt senere, måske lidt for sent, og så skal ensilage ligge længere inden det er forsvarligt at bruge ensilagen. Vi har dog altid et overgangslager til mindst en måned, så det ikke er et problem. 

Vi har haft et mindre areal med sorten Trooper, som har en lidt bedre afmodning. Den vil vi satse lidt mere på næste år, men det er en balancegang, for nogle sorter modner for hurtigt at og visner for hurtigt. Der skal helst stadig være næring i resten af planten. Vi vælger dog primært efter fordøjelighed og højt stivelsesindhold, og så sætter vi en halv meter stub, så der er noget energi i majsensilagen.

Den tredje sort, vi har haft, er Echo. Den kan vi ikke rigtig vurdere, fordi den har stået på et areal, hvor dræningen ikke var helt i orden, så den blev sået noget sent. I øvrigt lærer man heller ikke nye sorter at kende på et enkelt år. 

Hvede efter majs

Efter majs har vi sået hvede. Det er vi begyndt på, fordi det sjældent lykkes med en efterafgrøde i majsen. Til gengæld er der en porøs jord, som giver et godt såbed til hvede.

Hveden blev sået 12.-14. oktober, og vi valgte selvfølgelig en sort, der egner sig til sen såning.
Rapsen blev selvfølgelig sået for længst, men vi mangler at ukrudtssprøjte den. Normalt bruger vi Kerb, men det er slet ikke til at skaffe i år. 

Det er noget underligt noget, men der er ting, industrien ikke kan skaffe. Jeg har hørt, det skyldes, at kemifabrikker i Kina og Indien lå stille i perioder under corona. Det påvirker os nu.

Jeg har også købt en ny brakpudser, som ikke er leveret endnu. Og en tipvogn, som hverken er produceret eller leveret. Det kan man altså ikke regne med længere. Det er de mærkeligste ting, vi ikke kan skaffe og vi er blevet meget sårbare over for den globale forsyningskæde. 

Landbrugsaftalen

Landbrugsaftalen om klimaet kan jeg heller ikke lade være med at kommentere. Jeg mener, at vi inden for branchen selv må gribe fat om klimaudfordringen. Der er store pædagogiske og praktiske udfordringer i at nå ud til alle, og det kræver nytænkning at nå de klimamål. 

I dag er vi meget udfordret på klimarådgivning, og der mangler præcise løsningsforslag for kvægbruget. Jeg tror, vi får brug for deciderede og dedikerede klimarådgivere. Om de skal komme direkte fra Arla eller landbrugsforeningerne ved jeg ikke.

Mit forslag er, at man laver en slags staldskoler, hvor man går ud på landbrug med 10-20 bønder og viser, hvordan man håndterer klimaudfordringer, og hvor meget det rykker. Mange ting kan vise sig også at gavne økonomien. Jeg har lige læst i et tysk fagblad, at man kan tjene 100 euro pr. ko ved at forlænge laktationen med tre måneder. For et mindre husmandssted med 200-300 køer, svarer det jo nærmest til en årsløn. 

Jeg har selv stor erfaring med at fodre med raps og hestebønner i stedet for soja. 

Jeg vil ikke fortælle, hvad jeg selv tjener på at dyrke og fodre med hestebønner frem for non-GM-soja, men vi har kunnet købe dem for 200 kr. pr. hkg og udnytte dem for 300 kr. pr. hkg i foderet. Mange planteavlere kunne have gavn af at dyrke en vårafgrøde som hestebønner, der bryder kornsædskiftet.

På samme måde med raps. Man skal give 10 kr. for foderfedt og kan købe raps for en femmer. Jo, der skal det dobbelte til af rapsen, men så følger der også protein og andet godt med i handlen oveni. Der er ikke nok raps i år, og det er ærgerligt. Jeg mener, at vinterraps burde tælle som efterafgrøde – så skulle der nok komme noget mere. Rapsen er meget kraftigere end en kornafgrøde om efteråret – og når andre korsblomstrede efterafgrøder, der pløjes ned i november, tæller med, hvorfor så ikke rapsen, der får lov at blive stående. 
 

 

Faktaboks

Holger Hedelund Poulsen

  • Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg Plus
  • Har drevet bedriften i 47 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
  • Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
  • 190 jersey-køer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
  • Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
  • Tre DeLaval malkerobotter, leverer non-gmo mælk til Arla
  • 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 130 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner og vinterraps
  • To ansatte, en elev og en fastansat

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.