Mælkeproducent med 1.000 køer i Estland: Medarbejderne får bonus for lavt celletal

Af Leo Hansen - fortalt til Frederik Thalbitzer

Vi har endelig fået gjort kontrakterne med mejeriet, som jeg fortalte om sidst, færdige. Vi har nu en 3-årig kontrakt med et Litauisk mejeri, hvor vi før havde med finske Valio. Fordelen er, at prisen bliver bundet op på EU’s gennemsnitspris i stedet for estisk gennemsnitspris, som mejerierne jo selv påvirker. Vi får også en bedre afregningsmodel i forhold til fedt og protein, hvilket er en fordel for os. 

Efterårsvejr

Det er blevet efterår og meget fugtigt. Det er ikke køernes yndlingsvejr. Vi ser frem til noget klar frost. Fra nytår er det normalt frost døgnet rundt i tre måneder. Det forbereder vi os på lige nu med ekstra service på gardiner og porte, så vi ved at de kan åbnes og lukkes. Gardinerne lukkes permanent i frostperioder.

Varmeelementerne i vandkarrene tjekkes også, så vandet kan holdes frostfrit.

Køerne har ikke noget imod kulden medmindre, det bliver koldere end minus 20 grader. Så skal vi også til at give dem mere foder, for at holde varmen. Plus 30 grader er værre for køerne. 

Bonussystem

Vores celletal ligger lavt lige nu på omkring 140.000. Vi ligger altid under 200.000, men nu er det ekstra lavt, og det er gode tegn. Grunden til det er at vi gør ting rutinemæssigt og får fanget, hvis der er yverbetændelse. Vi gør meget ud af at malkerne fanger dem tidligt, og de får også bonus for at overholde rutinerne og for at celletallet er under 200.000.

Vi lavede bonussen i sin tid, fordi de ikke kunne se, hvorfor de skulle holde øje med køerne. Ser malkerne en startende yverbetændelse er det deres opgave at smøre den, så den måske slet ikke behøver anden behandling. Jo før den opdages des bedre. Det har vi brugt tid på at lære dem, da vi startede bonussystem. 

De får fem procent i bonus, hvis mælkekvaliteten er i orden. Hvis celletallet skulle stige, reducerer vi bonus. Vi trækker også i bonus, hvis de ikke følger rutinerne. Vi havde en episode, hvor de ikke syntes at fodbad var nødvendigt, og så trak vi i bonus. Det hjalp. 

Når det er celletallet, er det kollektivt ansvar, så de holder også øje med hinanden. I forbindelse med fodbad var det også alle sammen, der undlod det, men det kunne i princippet også ske at det var en enkelt, som undlod det og blev trukket. Som sagt hjælper systemet til at de også holder øje med hinanden, og det virker på kvaliteten. 

Selv om vi ikke direkte afregnes efter celletal ved vi, at det koster os med højt celletal, for så er der jo noget galt i systemet. Formår vi at holde det lavt er det tegn på sundhed, og det er der jo også god økonomi i.