Mælkeproducent med 1.000 køer i Estland: Nu stiger mælkeprisen mindst 30 øre

Blog fra bedriften: Omkostningerne stiger også i Estland. heldigvis betyder en ny mejerikontrakt også, at mælkeindtægten bliver væsenligt større.

Af Leo Hansen - fortalt til Peter W. Mogensen

Jeg hører fra mine bekendte i Danmark, at både mælkepris og omkostninger stiger. Det gælder også her i Estland. Vi var heldige med at lukke kontrakter på sojaskrå og rapskager til priser, som er nogenlunde fordelagtige, når jeg sammenligner med dagspriser lige nu. Brændstof kan vi til gengæld ikke tegne kontrakt på, så der må vi indhente tilbud på dagen, når vi skal bestille. Så det bliver dyrere.

Mejerierne indikerer, at mælkeprisen vil holde et højt niveau i første halvår af 2022 og i andet halvår vil mælkeprisen også være fornuftig. Der er ikke tegn på faldende priser på mælk det næste års tid.

Som jeg skrev i sidste blog, har vi tegnet kontrakt med et litauisk mejeri fra 1. januar. Mejeriet skal på dagsbasis hente 350 tons mælk her i Estland og de ønsker at tegne kontrakt med dem, der kan levere mælk med høje procenter og en god kvalitet. Vi kan begge dele. Alene på grund af de bedre procenter og kvaliteten, vil vores mælkepris stige fire eurocent pr. kg. Hertil kommer en bedre basispris. Det bliver til en del flere mælkepenge, for én eurocent pr. kg svarer i meget runde tal til én million kroner i vores regnskab.

Det er så bare ærgerligt, at en del af pengene går til at dække de højere omkostninger til produktionen.

Der er 500-600 kilometer ned til det litauiske mejeri, men de må jo mene, at det godt kan gå at flytte mælken så langt. I Litauen er der mange små producenter med en håndfuld køer, som samler mælken sammen fra flere gårde. Det er nok ikke godt for kvaliteten, og det er blandt andet derfor, at mejeriet ønsker flere, store leverandører. Selvom vi bor længere væk.

Frost fik vi

I sidste blog skrev jeg også om glæden ved, at det nok snafrt ville blive frostvejr. Og frost, det fik vi. En uge havde vi ned til minus 20-25 grader om natten. Det var noget mere end den lette frost, som jeg håbede på.

Normalt kommer vinteren med hård frost først i januar, men i år kom den tidligt. Når det fryser så meget, skal vi skubbe møg ud af stalden, og de ansatte skal oftere forbi staldkontoret for at få varmen.

gode råd på flere sprog

I stalden søger vi for tiden ekstra personale, da nogle har sagt op og flere ønsker ferie den kommende tid. Vi plejer at få flest ansøgninger fra ukrainere og færre fra estere. De ukrainere, som søger her, er dem, som oftest ikke kan tale engelsk men kun russisk og ukrainsk. Og vi kan godt kommunikere på russisk, så her kan de godt arbejde. Hvis de kunne engelsk ville de nok søge mod eksempelvis Danmark, hvor lønnen er højere.

Vi taler flere sprog i stalden, for ukrainerne kan som sagt mest ukrainsk og russisk. Jeg kan dansk og engelsk og jeg kan forstå estisk, hvis det handler om landbrugsfaglige ting. Jeg kan ikke tale estisk endnu. Vores estiske ansatte kan estisk og lidt engelsk. De ældste estere kan måske tale lidt russisk.

Vi har en ældre dyrlæge ansat, som både kan estisk, russik og engelsk. Det samme kan vores altmuligmand, så det er ofte de to, der kommunikerer beslutningerne videre. Når der skal oversættes flere gange til forskellige sprog, skal jeg være opmærksom på, om den sidste modtager nu også fik den besked, som jeg startede med at give. Det er charmen og udfordringen ved at arbejde et sted som her.

Jeg får også hjælp fra en ester på staldkontoret, som kan dansk.

Faktaboks

Fakta

  • Gården Oü Härjanurme Mõis  ligger ved Estlands næststørste by, Tartu
  • 1.100 køer, Holstein
  • Mælkeydelse 12.000 liter mælk leveret 
  • 4,05 fedt 3,45 protein
  • Leverer til det finske mejeriselskab Valio 
  • 1.800 hektar konventionelt drevet, deraf 1.000 hektar grovfoder og resten er byg, hvede og vinterraps
  • 40  ansatte i alt, 26 i stalden, deraf er der to i malkestalden plus en der henter køer døgnet rundt
  • Ejer: DanEsti
  • Driftsleder: Leo Hansen, 44 år

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.