Mælkeproducent med smart høst - friskgræs får tilsat korn og mineraler i marken
Blog fra mælkebedriften: Filip Friis har høstet det første friskgræs med Maksi Grass vognen. Med en påbygget kasse til korn og mineraler kan han færdigblande foderrationen i marken.

Af Filip Friis, økologisk mælkeproducent - fortalt til Stig Bundgaard

Vandingsmaskinerne blev kørt ud tirsdag før påske, og jeg er nu i gang med at køre over anden gang på græs og vintersæd. Det er tidligt i år, men solen skinner jo, og det er også dejligt.

Første gang, jeg vandede, kom der væsentligt bedre gang i afgrøderne, fordi gødningen blev bedre til rådighed både for græs og vinterafgrøder. Her ved anden gang vanding, blæser det noget, og det koster lidt for planterne, kan jeg tydeligt se.

Jeg har fem vandingsmaskiner til rådighed og kan vande ca. 220 hektar. Jeg prioriterer afgrøderne i følgende rækkefølge: Ny udlagte afgræsningsmarker, som har de mindste rødder, og derefter slætmarker og til sidst vintersæd, altså vinterhvede og efterårssået vårhvede, der står rigtig godt.

Jeg lægger 14 hektar afgræsningsmark om. Jeg har valgt en græsblanding 22 med timothe, og lægger ud i vårbyg. Timote er nemlig ret god til at lokke køerne ud på marken om morgenen.

Malkerobotterne fungerer på den måde, at køerne kan begynde at gå ud gennem græsgaten kl. 4 om morgenen, men de skal dog være malket inden for de seneste seks timer. Køerne ved det godt, men de skal også lige vænne sig til, at det er sådan, det fungerer

Så jo større tiltrækning, der er i marken, jo mindre arbejde har jeg inde i stalden. Mit ønskescenarie er, at stalden er helt tømt for køer kl. syv om morgenen. Det vil være en kæmpe arbejdslettelse.

Nyt staldafsnit lagt i skuffen - flere konsumafgrøder

Jeg synes, det er svært at regne ud, hvilken retning vi skal i for tiden, og det er jeg nok ikke ene om.

Nu har jeg valgt at satse mere på konsumafgrøder frem for at udvide besætningen. Derfor har jeg lagt en plan for et nyt staldafsnit i skuffen, og i stedet bygger jeg et planlager med tørringsfaciliteter til 6.000 tønder korn.

Jeg vil satse på vinterhvede og vårhvede, som er gode afgrøder med højt proteinindhold, samt hestebønner og lupin. Her kan jeg med fordel udnytte, at jeg har mange kvælstoffixerende afgrøder i sædskiftet. Rug, havre og vårbyg synes jeg er standardiserede produkter, som jeg ikke vil bruge meget tid på fremover.

Majs bliver sidste afgrøde, der skal etableres, og det bliver nok om 5-10 dage.

Kvier sendes til Dybbøl Banke

Jeg er også i gang med udbinding af alle dyrene.

Køerne kom første gang på græs 4 .april i nogle få timer dagligt for at få en uges tid med motion og så de kunne optage noget græs. Nu har jeg øget til 6-8 timer om dagen og med mere intensiv afgræsning. Jeg er startet op med syv til ni folde, som køerne roterer på.

Onsdag 22. april kom goldkøer og nogle højdrægtige kvier også på græs.

50 kvier bliver sendt til Dybbøl Banke. Her har jeg sammen med en anden landmand lejet et areal, hvor de skal gå. Jeg er lige ved at gøre kvierne klar med øremærker og så videre. Min far har haft samme praksis med kvierne i en lang årrække.

Vi har en pensioneret mand fra Naturstyrelsen til at se efter kvierne, og han er lige ved at gøre det sidste hegn klar. Vi har en rotation, så de fleste af dyrene har to folde at skifte mellem. Jeg bytter dyrene ud én gang i løbet af sæsonen, så de højdrægtige kommer hjem på bedriften, mens blandt andet nogle slagtekvier og lavdrægtige ryger den anden vej

Det tager en time i traktor at køre med kvierne til Dybbøl Banke. I starten syntes jeg, det var en lang tur, men nu nyder jeg mere og mere, at jeg kan tilbringe tid i eget selskab og med egne tanker. Der er også en flot natur ved Dybbøl Banke, og det er dejligt at gå en tur dernede. Nogle af turene har jeg dog andre til at tage.

Første dag med friskgræs

Onsdag 22. april startede jeg med høst af friskgræs, og jeg har jo et stort fokus på at udnytte græsset bedst muligt.

Sidste år var en testperiode, så i år er jeg bedre forberedt. Jeg har blandt andet bygget en kasse på græsvognen, så jeg, mens jeg henter græsset i marken, samtidig kan tilsætte korn og en presset pille med alt andet tilskudsfoder til friskgræsset.

Pillen har jeg fået Vestjyllands Andel til at fremstille. Den indeholder alle nødvendige tilskud som mineraler, natriumbikarbonat, magnesium til udbinding, kridt og salt. Ud af de 1,9 kg, koen skal have tildelt dagligt kommer der 1,5 kg fra en normal A-blanding, mens resten er en mineralblanding presset i piller.

På den måde slipper jeg for en masse sækkevarer, som jeg ellers skulle fodre ud oven på friskgræsset. Jeg har ingen sækkevarer længere.

Jeg glæder mig til at se køernes reaktion på den nye foderration. Sidste år fik køerne ikke tildelt korn, men kun lidt majs. I år vil jeg fodre noget billigt korn op, nu da jeg har øget markarealet med 170 hektar i forhold til sidste år. Dermed skal køerne også gerne kunne nå op på et højere ydelsesniveau.

Jeg kører dog først med en overgangsperiode på 1-2 uge med friskgræs plus tilskudsfoder fra mixervogn for at se hvordan køerne reagerer, blandt andet med gødningskonsistens.

Når det nye foder er kørt ind, vasker jeg mixervognen og stiller den over i hjørnet de næste fire måneder - og så starter jeg med at fodre med den færdige blanding af friskgræs, korn og piller.

Græsvogn med påbygget kasse til korn og mineralpiller. Privatfoto

 

Græsvogn med påbygget kasse set fra siden.

Første dag med høst af friskgræs

Jeg forventer at skulle hente friskgræs hver dag fra nu og frem til start-midt december.

Jeg vil hovedsageligt hente friskgræs fra en slætmark på 19 hektar, som er tre marker jeg har lagt sammen. Den ligger cirka 500 meter fra gården, og det vil tage et kvarter at hente et læs her først på sæsonen og cirka 45 minutter for to læs senere på sæsonen. Så vil jeg til gengæld kunne udfodre hele foderrationen i én arbejdsgang.

Jeg starter dog med at hente slætgræs på en mark tre kilometer væk. Her blev jeg ikke færdig i efteråret, og jeg fortsætter hvor jeg slap.

Planen er at køerne skal have et fast dagligt indtag i hele sæsonen på 15-18 FEN pr. ko i frisk græs. Først på sæsonen vil en ko selv hente ca. 7-10 FEN marken, og så kan jeg nøjes med at høste 7 FEN pr. ko, svarende til et læs græs.

Midt på sæsonen vil køerne hente ca. 5-6 FEN, og jeg skal hente 1,5 vognfuld med græsvognen, mens fordelingen til sidst er 4 FEN fra afgræsning og høst af to vognfulde friskgræs.

Hvis køerne ikke får deres ration en regnvejrsdag grund af dårligt vejr, henter jeg bare det mere græs med græsvognen. Køerne er nemlig helt ligeglade med, om de får græsset på den ene eller anden måde, og om det er vådt.

Faktaboks

Filip Mark Friis

  • Løgumkloster, blogger til Kvæg Plus i 2020
  • Uddannet jordbundsteknolog fra Vejlby Landbrugsskole
  • Bedriften overtaget pr. januar 2019 i generationsskifte, en fastansat (far) og en elev
  • Økologisk siden 1995, 130 malkekøer plus opdræt
  • Krydsningsracer, Holstein, RDM og Jersey for malkekøer og Holstein og Charolais for kødkvæg
  • To nye malkerobotter, Lely A5, Heatimer
  • Ydelse: ca. 37-38 liter EKM pr. dag vinter
  • Løsdriftsstald fra 2005 med Latex-madrasser
  • 366 hektar, heraf er 170 hektar under omlægning til økologi, fem vandingsmaskiner
  • Markplan til høst 2020: Kløvergræs 115 ha, majs 35 ha, hestebønner 80 ha primært salg, lupiner 30 ha, fabrikskartofler 20 ha, vårhvede brød 15 ha (sået november), vinterhvede brød 10 ha, vårbyg malt 25 ha, vinterrug brød 20 ha, triticale 25 ha 

 

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.