Mælkeproducent: Min bedste unge ko giver mælk med 6,77 procent fedt

Af Tiina Olsen, fortalt til Peter W. Mogensen

Vi har lige ydelseskontrolleret køerne, og det var bestemt en positiv oplevelse.

For ikke så længe siden startede vi med at fodre med første slæt græs fra forsommeren, og det forklarer formentlig en del af den stigende ydelse.

Men avlsarbejdet spiller også ind.

For fem år siden ændrede vi strategi i avlsarbejdet og gik bla. i gang med at bruge kødkvægssæd til de ringeste køer og kvier. Vi har indtil for nyligt insemineret de 40 pct. ringeste kvier og køer med kødkvægssæd, og det har betydet, vores unge køer er markant bedre end tidligere. Vi avler nu kun på de bedste af de bedste, og det kan ses i mælketanken.

Den bedste førstekalvsko havde en dagsydelse på 30 kg mælk med imponerende 6,77 procent fedt. Og vi har altså holsteinkøer - ikke jersey..

Der var flere yngre køer med fedtprocenter over fem procent og det bekræfter mig i, at vi kan præge besætningen med avlsarbejdet.

Det har også betydning, at vi i foråret solgte de 12 ringeste køer til levebrug, hvor de endte som ammekvæg. Så vi står tilbage med det bedste af det bedste.

Ydelse er ikke vigtigst

Avlsværdierne for værdistoffer er nogle af de parametre, som jeg lægger ekstra vægt på, når jeg laver insemineringsplan sammen med Viking. Vi bruger deres værktøj til at lave insemineringsplanen, men de seneste fem år har jeg selv valgt tyrene. Vi lægger også stor vægt på kropskapacitet, fordi køerne skal kunne æde meget grovfoder. Klove og lemmer hører også til mine øverste prioriteter.

Polledhed er meget vigtigt. Vi har f.eks. brugt NeverAgain PP RC, Cape P, MercurioPR, SolitairPR, VH Harry P, Advokat PP, Stick PP, VH MixPPRC, Abi Red PP og ny er Orn RF PP, Eclipse PP. 10-15 procent af kvierne er pollede. Vi har muligvis fået vores første homozygote pollede kvie 4917 (se på billedet). Det er en Cape P x Abi Red PP. Mor er også polled. Hendes første mælketjek viste 27,6 kg med 5,27 procent fedt og 3,67 procent protein (32,4 kg.EKM).

Man kan ikke få det hele, og noget af det, som jeg kigger mindre på, er ydelsen. Avlsværdien for ydelse er ikke uinteressant, men for mig er det ikke vigtigst. Hvis køerne er dybe og har et godt bentøj, skal de nok lykkes her hos os.

Selektionen

Når jeg skriver, at vi bruger kødkvægssæd på de 40 pct. ringeste hundyr, så skeler vi ikke kun til NTM. Vi har flere gode ko-familier, som malker godt og stabilt og ikke bliver syge. Selvom de har negativt NTM, bliver de stadig insemineret med holsteinsæd. På samme vis kan jeg godt vælge kødkvægssæd til en ko med +20 i NTM, hvis jeg ikke tror på koen på lang sigt. Og holdbarhed er også et avlsmål i besætningen.

Vi bruger genomiske tests til at finde de bedste kvier. Sjovt nok er kvierne med det højeste NTM faktisk efter Semex-tyre (se billedet). Ser jeg på de unge, malkende køer er der lige gode præstationer fra såvel Semex- som Viking-døtre.

Mindre kødkvæg

Vi har ændret en smule på avlsstrategien, så vi fremover kun bruger kødkvægssæd til de 20 pct. ringeste køer. Kvierne er simpelthen blevet for gode til at blive insemineret med kødkvæg.

Det vil på sigt give flere renracede holsteinkalve. Vi skal bruge nogle til en planlagt besætningsudvidelse og overskuddet vil vi sælge.

Vi håber, at de mange avlsmæssige finjusteringer betyder, at vi kan øge køernes holdbarhed endnu mere. Vi ligger aktuelt med en gennemsnitlig levealder på 5,6 år og livsydelsen er 42.042 kg EKM pr. ko. Livsydelsen er de sidste 12 måneder på 36.242 kg EKM. De planlagte udsætterkøer, som skal til slagt sidst på året, vil opnå en livsydelse på ca. 43000 kg EKM. Holdbarhed i DMS viser, at ca.13 procent af køerne opnår 6. kælvning.