Mælkeproducent om klima: Vi skal gøre meget mere i marken

Mælkeproducent Gert Glob Lassen svarer på spørgsmålet til landmandspanelet i magasinet Kvæg, som udkommer i denne uge. Læs her, hvordan han klimaoptimerer sin bedrift.

Hvordan vil du klimaoptimere bedriften?

 

Gert Glob Lassen, mælkeproducent ved Silkeborg:

"Som de fleste andre har vi optimeret vores energiforbrug ved at lægge jordvarmeslanger under dybstrøelsen, så varmen kan bruges i stuehuset. Vi har LED-lys, frekvensstyret vakuumpumpe og genanvender varmen fra nedkøling af mælk.

Vi har gennemført disse tiltag ud fra kollegers erfaringer, for vi har ikke fået lavet en beregning på vores egen bedrift. Jeg har været tiltalt af RISE-modellen for at screene for bæredygtig og klima, men den godskriver ikke arbejdet i marken.

Og jeg tror, at vi skal tage et større ryk i marken. Vi praktiserer reduceret jordbehandling. Vi gjorde det for at øge dyrkningssikkerheden, og så var det en bonus, at det også ser ud til at gavne klimaet.

Vi skeler til principperne i holistisk afgræsning, som sammen med reduceret jordbearbejdning binder kulstof i jorden.

Næste step bliver at se mere på gødning og få et andet syn på jorden som levende organisme."

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.