Mælkeproducent på ø tester selv for yverbetændelse

Blog fra mælkebedriften: Når færgen til Læsø tager 1,5 timer hver vej og ikke sejler så tit, skal man kunne flere ting selv, fortæller Tiina Olsen fra Læsø.

Af Tiina Olsen, fortalt til Frederik Thalbitzer

Vi har haft travlt i marken i påsken, for der skal sås cirka 200 hektar – det er næsten halvdelen af arealet vi passer, her i foråret.

Vi sår bl.a. vikke. Vikke er god til at lave superensilage med højt proteinindhold, og det går vi meget op i, fordi det er dyrt at hente foder fra fastlandet. Planen er at blive mere selvforsynende, men indtil videre importerer vi rapsskrå.

Vi er begyndt at researche på lupiner, da de bedre kan klare tør sandjord om sommeren.

Vi sår vikke i blandsæd med vårbyg.

Jeg er fra Finland, og der har jeg læst om mange lovende studier om vikke, og der er også økologer i Danmark, der dyrker det, så det vil vi også prøve. Til efteråret har vi tænkt at så vintervikke, vinterrug og græs sammen. Den blanding planlægger vi at høste grøn inden rugen skrider, så græsset ikke tager for meget skade af den voldsomt voksende vikke. Grønrug smager megagodt, giver fiber og øger ædelyst hos køerne. Vi sigter efter en velsmagende og næringsrig blanding. Selvfølgelig er målet en god ydelse med god fertilitet og sundhed.

Vi sår også en del byg og havre og selvfølgelig udlæg af græsmarker og kløvergræs.

Sommerkælvninger

I stalden golder vi en masse køer for tiden. Vi har rigtig mange kælvninger i juni, juli og august og det giver 20-25 goldninger hver måned. Til at begynde med var det lidt af et tilfælde, men vi har fundet ud af, at det er meget praktisk, at de kælver om sommeren. Så har vi god plads til goldkøer, for goldkøerne og kvierne kan græsse på strandengene døgnet rundt, og det er jo arbejdsmæssigt nemt.

Der er kun positivt at sige om det.

Det betyder så også, at der ikke er så meget at se til i stalden, som der plejer, og det er jo praktisk, når vi også skal nå forårsarbejdet i marken.

Henter mælk to gange om ugen

På grund af corona sejler færgen ikke så tit nu. Vi var bange for, at det skulle blive et problem at få hentet mælk, fordi det bliver dyrere for Arla, når de skal vente så længe herovre, før færgen sejler tilbage. Men som normalt, henter de mælken to gange om ugen, mandag og torsdag, i gennemsnit 20.000 liter den ene gang og 15.000 liter den anden gang. Lige nu har vi "kun" ca. 4.300 liter per dag (4,5% & 3,55%) på grund af lav mængde af malkende køer, da der er en stor behov for goldninger.

Motionsfold

To gange om ugen er ikke noget problem, for vi har en høj mælkekvalitet. Vi har lave celletal. Jeg kan ikke sige præcis hvorfor. Vi prøver med gode rutiner. Vi skraber skidt væk og holder sengebåsene rene og lægger spagnum på, så de er tørre, så bakterierne får færrest mulige chancer for at formere sig. Ingen desinfektionsmidler. Køerne kommer også ud, så snart de er malket om morgenen, kan de gå ud hvis de har lyst. Vi har gerne en motionsfold i tilknytning til stalden.

Dyrker selv prøver for yverbetændelse

Hvis der er yverbetændelse, dyrker vi selv kirtelprøverne for at fastslå om den er behandlingskrævende. Er der colibakterier, har vi svar på fire timer. Gær er der svar på efter 24 timer osv., men vi har svaret hurtigere, end hvis vi skal vente på en dyrlæge. På den måde kan vi behandle hurtigt og præcist. Lige som E. coli, gær og klebsiella bliver behandlet med kul, væsketerapi og smertelindring. Vi har ikke mistet en ko til E. Coli eller andre grimme uønskede gæster i 3-4 år nu. F.eks. Str.uberis behandler vi med penicillin selvfølgelig. Det var dyrlæge Tobias Volhøj, der inspirerede os til at begynde at dyrke prøver selv.

Giver besparelse

Vi bestiller dyrkningsplader hos Viking, og de koster 50 kr. pr. stk. Skal dyrlægen tage prøven går der mere tid, og de koster 100 kr. pr. stk. Vi har en steril vatpind, som vi poder pladen med og et varmeskab, hvor bakterierne udvikler sig.

Der er ting, man selv må klare, når man bor på en ø, men her synes jeg også det ender med at blive en fordel. Vi sparer reelt mange penge ved selv at lave prøverne, og vi kan starte rigtig behandling hurtigt.

Goldningsprøverne må vi dog ikke selv lave, det skal dyrlægen gøre. Dyrlægen kommer også kun til Læsø en gang om ugen, nemlig om torsdagen.

Det er ikke hver uge, vi ser ham, men der er også nogle mindre besætninger med kødkvæg og øens kæledyr, der skal tilses nu og da.

Faktaboks

FAKTABOKS

Tiina Olsen

  • Driver med sin mand Brunhavegård på Læsø. Blogger til Kvæg Plus
  • 175 holstein-årskøer plus opdræt og opfedning af tyrekalve, der er krydset med Charolais og Blond d´Aquitaine, plus Holstein-tyre, ialt 450 dyr
  • Ydelse: mål er 11.500 kg EKM pr. år, ligger lidt under lige nu.
  • Løsdriftsstald fra 1999, sengebåse, nye spalter, nye madrasser og kobørster i 2018. Gummimåtter i malkestalden og returgang i 2019.
  • Malkestald, 2 x 12 sildeben
  • 425 hektar agerjord med byg, havre, rug, slætgræs og dertil kommer ca. 200 hektar strandeng

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.