Mælkeproducent på Læsø: Markerne svømmer i vand

Blog fra malkebedriften: Tiina og Birger Olsen ville gerne have været i gang med 1. slæt, men kan ikke køre på markerne.

Af Tiina Olsen, fortalt til Frederik Thalbitzer

Vejret driller os. Vi venter på, at vandet forsvinder fra markerne efter at vi har fået 120 millimeter den seneste tid. Det er problematisk for græsset, som vi gerne ville have høstet i sidste uge, men det ser ud til, at vi må vente til efter weekenden.

En kommende græsmark med græs, hvid- og rødkløver er oversvømmet nu. 

Den ene græsblanding er helt klar til høst med god mængde, DLF-blandingen med rajsvingel, timothe, rajgræs og hvid kløver. Græsset skrider snart og der er et godt slæt på vej. Struktur og Sydvestjyden er ikke så udviklet endnu.

DLF-blandingen er i god vækst.

Vi må se, om det bliver nødvendigt og lave to ensilagestakke for at skille kvaliteterne ad. Der skal være nok at køre efter. Vi håber på varme nu, at Struktur også vågner. Sidste år var det ikke noget problem at have mange forskellige græsblandinger, da det var et varmere forår. Vi vil teste ud hvilken bladning som klarer sig bedst på vores jordtype. 

Til gengæld har vi været meget heldige med at få sået i god tid i de sidste dage af april. Derfor var kornet spiret, før det begyndte at regne.

Fodervikke med byg er godt igang. Der er ca. 50 hektar af denne blandning og det bliver til grønkorn

Vi har også måtte så ca. tre ha. første års græsmarker efter. Det var nogle tørre områder, som tog skade af lidt tørke sidste år. Vi har sået lidt græs med cikorie og rød kløver. En blanding med kommen, lucerne, nogle urter cikorie, græs og kløver blev sået for køerne til afgræsning. De arter vil vi gerne have med i marken, fordi de har dybe rødder og er gode for jordstrukturen. Det er fem år siden, vi sidst har pløjet, og vi kan se, at det nu hjælper på jordernes evne til at opsuge vand, så der ikke står blankt vand på alle vores i marker. På det her punkt kan vi tydeligt se forskel på pløjede og upløjede marker, jordens evne til at lede vandet ud til grøfterne er markant bedre på de upløjede. Det til trods for at vi ikke har harvet dybere end ca.10-15cm. Det bliver spændende at se, hvad det gør ved udbytterne. Og skulle det modsætningsvis være tørt, kan rødkløver, lucerne og cikorie finde vand langt nede i jorden.

Heldigvis kan køerne også lide at spise de arter.

Kommende græsmark med hvid- og rødkløver. Rødkløver trives bedst i mere tørre områder og hvidkløver i vådere områder.

Kulde og vand har også forsinket os i at få dyrene på græs, ikke mindst fordi der ikke har været nok græs at komme efter. Men snart begynder græsset at vokse hurtigt, tror jeg. Først kommer goldkøer og kvier ud på strandengene og siden kommer malkekøerne ud på det store afgræsningsareal, der er delt op i fire stykker, en til malkende og tre til goldkøer og drægtige kvier. Det ligger 1-2km fra gården, og køerne går frem og tilbage hver dag.

Det tjener samtidig som naturpleje

Inden køer og kvier skal afsted, kommer klovbeskæreren og sørger for, at klovene er i orden. Han kommer tre gange om året. Skulle der være behov for akut hjælp, klarer jeg det selv i vores egen klovbeskæringsboks.

Mælkeydelsen er faldet fra 36-37 kg EKM og ligger lige nu på 33 i gennemsnit. Det er sket efter, at vi skiftede ensilage, der viser sig ikke at være så godt som forventet. Ligesom sidste år har vi mange kælvninger om sommeren, og vi har mange sen laktations køer. Der har også været mange kviekælvninger og de unge plejer ikke malke så godt som ældre køer. 

Sidste måned fortalte jeg, at vi har et meget stort overskud af kvier. Vi har nu solgt 20 kvier til et økologisk landbrug på fastlandet, men vi har stadig 30-40 kvier for meget, så nu må vi se, hvad vi gør ved det.

Faktaboks

FAKTABOKS

Tiina Olsen

  • Driver med sin mand Brunhavegård på Læsø. Blogger til Kvæg Plus
  • 175 holstein-årskøer plus opdræt og opfedning af tyrekalve, der er krydset med Charolais og Blonde d´Aquitaine, plus Holstein-tyre, ialt 450 dyr
  • Ydelse: mål er 11.500 kg EKM pr. år, ligger lidt under lige nu.
  • Løsdriftsstald fra 1999, sengebåse, nye spalter, nye madrasser og kobørster i 2018. Gummimåtter i malkestalden og returgang i 2019.
  • Malkestald, 2 x 12 sildeben
  • 425 hektar agerjord med byg, havre, rug, slætgræs og dertil kommer ca. 200 hektar strandeng

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.