Mælkeproducent: Sådan gør jeg for at få bugt med krybestrøm

Af Ole Lind, mælkeproducent - fortalt til Stig Bundgaard

For to-tre år siden blev jeg første gang opmærksom på, at krybestrøm kunne været et problem for malkekøerne.

Der var begyndt at komme fokus på det, blandt andet på kvægkongressen, og ellers havde det jo også været umuligt for mig at vide, at det kunne være en årsag til problemer i stalden. 

Køerne ville ikke gå til robotten

Konkret havde vi mange gange oplevet, at køerne ikke ville gå ind i robotterne. De skal jo selv komme til robotten, og bliver de generet af noget, kommer de ikke.

Først havde vi fokus på kraftfoderet i robotten. Blandt andet kontaktede jeg grovfoderselskabet, fordi jeg mente, at kvaliteten af foderet ikke var godt nok, ligesom jeg tjekkede foderplan og ensilage. Men alt var i orden.

Min fodringskonsulent, Jens Ole Christiansen, Boviconsult, foreslog så, at årsagen kunne være krybestrøm.

Siden da har vi været opmærksom på problemet med krybestrøm, og vi har løbende fået bygninger og inventar tjekket. Jeg synes også, vi er blevet gode til at se på køerne, om noget er galt, og så få fat på Peder Dahl, Grindsted, som vi har brugt på det seneste. Han kommer så og tjekker op på tingene.

Eksperter på besøg seks gange

Jeg har i alt haft besøg af en rådgiver, der kan måle krybestrøm, seks gange - og de har fundet noget hver gang.

Vi har haft fat i flere ting, det har været galt med, fx jordingskabler, der har været gået, en gardinmotor med forkert jording,  en elvandvarmer og en jordstråle ude fra landskabet. I alle tilfælde kan der blive sendt stråler ind i eller under stalden, og den vil køerne bare ikke gå forbi.  

Nu har vi som nævnt haft en rådgiver ude og måle seks gange. Hver gang har vi efterfølgende efter 1-2 dage set en lidt større  besøgsfrekvens hos malkerobotterne i forhold hvad den plejer at ligge på – så det er altså krybestrøm, der er årsagen.

Jordinger opdateret med tykkere kabler

Senest har vi i oktober 2018 også fået opdateret hele vores jording.

Her på gården har vi bygget til ad flere gange og så forlænget jordingerne rundt om på gården. De er aldrig blevet opdateret, og derfor har kablerne, der skal jorde eltavlerne, ikke været tykke nok, og der er jo blevet koblet mere og mere på dem. Og så finder strømmen et andet sted at gå hen end i jordkablerne.

En af vores venner, der arbejder professionelt med at aflede strøm inden for forskellige brancher, anbefalede at vi fik tjekket vores bedrift. Han kom selv ud og målte på strømmen, og konstaterede at de gamle jordspyd ikke var gode nok.

Vi har haft professionelle folk fra firmaet Electricon til at se på det, og de skiftede kablet på fem kvadrat ud med et på 25 kvadrat, som er trukket over 200 meter gennem hele anlægget, minus stuehus, og rundt til alle eltavlerne i stald, maskinhus og foderlade.

Alle jordinger er derefter ført op på 25 kvadrat-kablet, som er jordet via et spyd i jorden på hver sin side af gården. Udgiften har været 20.000 kr.

Før vi skiftede kabel, havde vi en modstand på 450 ohm på vores jording, og den er nu kommet ned på 5 ohm.

Opmærksom på køerne hele tiden

Selv om man har sørget for en god og opdateret afledning af strøm ned i jorden via jordspyd skal man imidlertid være opmærksom på, at spyddet kan sende en stråle ind under staldanlægget bagefter, altså krybestrøm. Det er meget vigtigt at bide mærke i dette.  

Vi har derfor igen haft Peder Dahl til at komme og mærke, hvor strømmen går. Han bruger noget ståltråd og kan mærke strømmen. Det lyder som noget hokus-pokus, men der er altså nogle der har evnen. Jeg har prøvet, men jeg kan ikke mærke det.

Det viste sig, at de nye jordspyd sendte stråler ind under stalden. Peder Dahl har så ved hjælp af fire specielle rør - en ved hver af de nye jordspyd plus to ved jordstråler, der kommer ind fra terrænet - brudt strømmen, så den ikke løber under stalden.  

Krybestrøm er ikke noget man bare slipper af med, for anlægget bliver ældre, og der sidder tusinder af spoler rundt omkring, der kan lave krybestrøm. Derfor skal vi hele tiden være opmærksom på køernes adfærd - og når der er nogle kendetegn, får jeg fat i rådgiveren, der kan mærke og måle krybestrømmen.