Mælkeproducent snart i mål med pollede kalve - har det ikke godt med at afhorne
Blog fra malkebedriften: Martin Mouridsen er tæt på at være i mål med kun at få pollede kviekalve, så han slipper for at afhorne kalvene.

Af Martin Mouridsen - fortalt til Stig Bundgaard

For et år siden tog jeg den beslutning at vælge sæd fra homozygotiske, altså dobbeltpollede, holstein-tyre til malkekøerne, så også alle kalve bliver pollede.

Vi har ca. 180 kælvninger om året, og heraf er de ca. 90 kviekalve til brug på egen bedrift eller til salg.

Jeg får pt. tre-fire kalve med horn om måneden, fordi der var en rest sæd fra ikke-pollede tyre, jeg skulle have brugt op. Der vil komme tre-fire kalve om måneden de næste måneder, som er ikke-pollede, men efter juli 2020 vil det være slut, og jeg vil kun få pollede kviekalve.

To grunde til at vælge pollethed

Der er to grunde til, at jeg har valgt at bruge sæd fra homozygotiske tyre og er gået væk fra tyre, der enten ikke var pollede eller var heterozygotiske for pollethed, så halvdelen af afkommet bliver med horn.

For det første bryder jeg mig ikke om at sætte et stykke varmt jern i hovedet på en kalv. Det har jeg det ikke godt med, og jeg vil gerne være lidt mere skånsom ved dyrene.

Det er ikke, fordi jeg frygter et decideret forbud mod afhorning. Det tvivler jeg på vil komme - men det vil være fint også at slippe for diskussionen om afhorning og dyrevelfærd. Det er egentlig på linje med svineproducenterne og kastration.

Vi sparer lidt omkostninger på ikke at skulle afhorne, men det er småpenge, i omegnen af 20 kr. pr. kalv.

For det andet håber jeg på en bedre tilvækst af kalvene. Jeg har tidligere fået enkelte pollede kalve, og de har haft en tendens til at være en anelse større ved fravænning, måske 4 -5 kg, end ikke-pollede kalve. Så det ser ud til at en bedøvelse og afhorning giver kalven et lille knæk i tilvæksten.

Så sent som i går afhornede jeg tre kalve. Det var tydeligt, at det ikke var dem der drak mælk - de stod nærmest bare og hang lidt.

Og selvfølgelig tager jeg gerne det med, hvis pollede kalve får en større tilvækst og kan blive hurtigere  klar til at blive malkeko. Kalvex kommer herud en gang imellem og lave nogle målinger på vægten ud fra højde og andre parametre. Jeg håber, at vi et om års tid kan se at kalvene er blevet lidt større.

Mælkeproducent: Drøvtygningsmåleren har sladretKvæg 5. marts · 13:26

Tyren skal være stærk på seks parametre

I mit avlsprogram har jeg altid vægtet fem parametre, nemlig krop, lemmer, malkeorganer, ydelse og frugtbarhed. Det er det, jeg altid har vægtet ved valg af tyr, og det har været nemt nok at finde masser af tyre til det.

Med pollethed som en ekstra parameter er det lidt sværere at finde tyre med gode egenskaber for ydelse og frugtbarhed, og også kropsindexet bliver lidt lavere. Jeg taber ikke meget på det, men det er noget jeg skal være opmærksom på. 

Der er masser af gode dobbeltpollede tyre rundt omkring i verden, men det kniber ret meget i Danmark, og derfor bruger jeg avsmateriale fra selskaber som tyske Masterrind, der har et helt katalog med dobbeltpollede tyre, men også fx Key Genetics, Semex og Dansk ABS er godt med.

Udover kviekalvene får vi ca. 90 tyrekalve og nogle få krydsningskalve. Sidstnævnte er med krydsninger af Blåhvid, som jeg dog er lidt træt af på grund af megen sygdom, og nu prøver jeg lidt med Charolais. Lige nu hæver vi andelen af krydsningskalve, fordi det er dem kalveproducenterne efterspørger.

De fleste kødkvægtyre er i forvejen pollede, og det er i øvrigt ikke en egenskab jeg prioriterer, fordi kalvene bliver afsat to-tre uger gamle, så jeg afhorner ikke selv. Jeg har også det indtryk, at det er ligegyldigt for kalveproducenterne, som ligeså gerne vil have dyr med horn som uden horn.

Maskinstation klarer marken

Det er jo sæson for markarbejde, men det er ikke noget jeg stresser over. Jeg har udliceret alt markarbejde til maskinstationen, og jeg kigger bare på, mens de styrer marken.

Sidste uge blev der kørt gylle ud på mine græsmarker, de steder hvor der kan køres, og også til vårbyg hos en nabo.

Her i foråret skal jeg have sået fem hektar foderbyg med græsudlæg.

Senere skal der sås helsæd og majs. Jeg betaler pr. foderenhed, der ligger i siloen, og så må maskinstationen selv bestemme, hvornår og hvordan de udfører arbejdet. Jeg kommer dog med ønsker til foderet med hensyn til fx fordøjelighed og stivelsesindhold, så sortsvalget er vi sammen om.

Faktaboks

Martin Mouridsen

  • Ejer malkekvægbedrift ved Hanning mellem Spjald og Skjern, 29 år, blogger til Kvæg Plus
  • Overtog ejendommen i 2015 i familiehandel
  • 150 Holstein køer inkl. opdræt
  • 80 hektar hører til ejendommen, dyrker i alt 110 hektar fordelt på majs, græs og helsæd som lidt korn med udlæg
  • Ydelse: 11.600 kg EKM pr. årsko
  • Malker to gange dagligt
  • To ansatte, en elev og en fastansat
  • Maskinstation passer markerne og får fast pris pr. FE
  • Udbytteniveau 10.500 FE i majs og 8.500 i majs

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.