Mælkeproducent: Youtube har givet mig mange nye ideer

Gert Glob Lassen fra Silkeborg svarer på månedens spørgsmål i magasinet KVÆGs landmandspanel. Læs alle fire landmænds svar i det nye nummer af KVÆG, der udkommer mandag 12. marts.

Hvordan samler du inspiration?

Gert Glob Lassen:

"De bedste ideer fødes som regel i tilfældige snakke med kollegaer eller andre fagpersoner. Pludselig siger de noget, som får mig til at tænke på, om jeg kan implementere det hos mig selv.

Jeg er god til at kopiere andres ideer og ikke god til at finde på noget selv.

Når jeg får en god ide, tjekker jeg ofte Youtube for andres erfaringer med det pågældende emne. Nogle gange er ideen god og skal afprøves, andre gange dør den på skærmen.

Et ret nyt eksempel er, at jeg arbejder med pløjefri dyrkning i marken. Her har jeg set mange videoer fra udlandet for at hente inspiration til valg af udstyr og fremgangsmåde.

Jeg er også meget opmærksom på forbrugernes meninger, økologien og landbrugets produkter. Det er sjovere og lettere at arbejde ud fra en trend end at vente, til den bliver til en lov. Hellere påvirke end blive dikteret."

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.