Mælkeproducenter: Smittebeskyttelse er svært at indarbejde i hverdagen

Smittebeskyttelse er vigtigt, det ved mælkeproducenter godt, men mange erkender, at det er svært at leve godt nok op til til daglig.

Smittebeskyttelse er vigtigt, men også svært at leve op til i hverdagen. Sådan lyder konklusionen på en række interviews, Seges har lavet med mælkeproducenter med gennemsnitlig sundhed, skriver KvægNyt.

Ifølge undersøgelsen er der generelt stor bevidsthed om, at både intern og ekstern smittebeskyttelse er vigtigt.

I den virkelige verden oplever man det dog som svært at være fuldt opmærksom på det til hverdag, når der er travlt. Derfor er det vigtigt at indarbejde smittebeskyttelsen i faste rutiner, og de adspurgte pegede netop på, at de ønsker inspiration til, hvordan man indarbejder smittebeskyttelse i disse rutiner på en nem måde.
Landmændene, der blev spurgt, pegede også på, at det er vigtigt, at Seges får emner som smittebeskyttelse indarbejdet i landmandsuddannelsen, så fremtidens landmænd får det ind på rygraden og smittebeskyttelse bliver en selvfølge. 

Desuden ønsker de, at der bliver større fokus på det fra maskinstationer, vognmænd og klovbeskærere, så de ikke spreder smitte mellem ejendomme og inden for ejendomme.

L&F, Kvæg vil nu se på, hvordan det videre arbejde med smittebeskyttelse skal foregå.
 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.