Malkebrug på bulgarsk: 400 kvæg og bøfler, to hyrder og et gårdmejeri
To hyrder og hundredevis af køer. Det er realiteten hos Nikola Kulov, der ikke har indhegnet sine græsmarker, men har folk til at holde øje med dem. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i fagmagasinet KVÆG, juli 2018.

»Der er jo ikke noget hegn«. »Jo, jo, der er flere hundrede dyr, så det må der være, vi kan bare ikke se det på afstand«.

Sådan går snakken med min kollega på vej gennem Nikola Kulovs græsmark i Bulgarien, men efterhånden
som vi kommer nærmere, står det klart, at jeg tager fejl.

Dyrene, som er en god blanding af alskens sjældne og mest bulgarske racer af køer og bøfler, græsser stille og roligt på tørre, temmelig afgnavne mark. Men på hver side af flokken er der alligevel en slags hegn - nemlig et levende hegn i ordets bogstaveligste forstand.

To hyrder med hver sin kæp, som nu mest bliver brugt til at læne sig op ad, holder sammen på flokken. Det er også helt tydeligt, at dyreneer vant til mennesker, selv om de går ude, for de er ikke sky.

Det kan åbenbart betale sig frem for at sætte hegn op. En hyrde får mindstelønnen, der svarer til 1.950 kr. om måneden. Derudover skal han betale 750 kr. i sociale udgifter pr. medarbejder.

Nikola Kulov er mælke- og kødproducent i Bulgarien. Han får tilskud for at bevare sjældne kvægracer og har et gårdmejeri. Foto: Frederik Thalbitzer.

Tilskud for sjældne dyr

Nikola Kulov har i alt otte ansatte på bedriften. Han er en slags storfarmer, men det er ikke det højeffektive landbrug, der giver økonomi i bedriften.

I 1996 startede han med hjælp fra en schweizisk ngo med at etablere et økologisk husdyrbrug. Først med
400 får, der kunne græsse i bjergene. Hans familie er oprindelig nomader, og dyrene græssede før i tiden i nabolandet Grækenland om vinteren.

Siden er der kommet flere til. Nu er der 120 bøfler, 80 malkekøer og cirka 200 stk. kødkvæg af en lang række forskellige sjældne racer. Det er blandt andet det, at de er sjældne, han lever af.

»Vi får 200 euro i EU-tilskud pr. dyr, når det er sjældne racer. Men når bestanden kommer op over 10.000 dyr af en race, så får vi ikke tilskud til dem længere«, forklarer han.

Lav produktion

Mælkeproduktionen kan ikke imponere. Bøflerne giver cirka 1.800 kg mælk årligt og malkekøerne 2.000 kg.

Vi kan lære af engelsk græsstrategi - 40 folde og måling af græshøjdeKvæg 17. juni · 13:37

En stor del bliver brugt i gårdmejeriet, men skal han sælge til mejeriet, er prisen for komælk cirka 2,50 kr. pr kg. Bøffelmælken giver cirka det dobbelte, altså 5 kr. pr. kg, mens fåremælk giver 4,50 kr. pr. kg.

Køerne lever i høj grad af græs, som de selv henter i markerne. De malkes morgen og aften.

Om sommeren driver hyrderne dem efter morgenmalkning ud på de store, uindhegnede vedvarende
græsmarker. Væksten er ringe, og de må gå over store arealer for at finde græs nok. Det er ikke nye effektive græsblandinger, der vokser, snarere en ringere kvalitet af græs, der er gået i frø side om side med ukrudt.

Om aftenen kommer de hjem. Hos Nikola Kulov må de gå en kilometer og krydse en hovedvej for at komme i marken.

»Det er ikke noget problem, vi standser trafikken i et til to minutter, og så er det over vejen, det er folk vant
til«, siger han.

Gårdmejeri

Medlemskabet af EU siden 2007 har været en saltvandsindsprøjtning for Nikola Kulov.

Fra starten gav det dog også udfordringer med de mange regler. I dag er reglerne tilpasset, så det bliver praktisk muligt som selvstændig bonde at drive et gårdmejeri, og det er med til at give familien smør på
brødet.

De producerer en lang række oste af både komælk, fåremælk og bøffelmælk. Desuden yoghurt, kefir og ayran (tyrkisk yoghurt, red.), som de bl.a. sælger fra gårdbutikken og i lokale butikker. Mejeriet kan behandle 300 liter mælk om dagen.

»Før var det alt for kompliceret at overholde de mange regler for et gårdmejeri, fordi det var samme regler som for store mejerier, men det er heldigvis ændret«, siger han.

Bulgarsk landbrug vokser

Bulgarien er et af EU’s fattigste lande.

Landbruget nyder godt af, at landet er blevet medlem af EU. I foråret var Bulgarien formand for EU og sad i formandsstolen, da ministrene skulle drøfte udviklingen af den fælles EU-landbrugspolitik.

Eksporten af mejeriprodukter er fordoblet siden landet blev EU-medlem og udgør 45.000 ton, især til de omkringliggende lande.

Driften af ejendommene er stadig meget ekstensiv sammeniignet med dansk landbrug, hvilket betyder, at der er mange lavthængende frugter i forhold til effektivisering.

Faktaboks

Fakta om Bulgariens landbrug

  • Bulgariens landbrugseksport er vokset fra 1.2059 mia. kr. i 2007, hvor landet blev medlem af EU, til 31 mia. kr. i 2017
  • Det udgør cirka 15 procent af landets eksport.
  • 7 procent af befolkningen arbejder på landet.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.