Man slipper for at skulle i malkestalden to-tre gange om dagen, og de mange løft af malkesæt forsvinder også, når man som mælkeproducent skifter traditionel malkestald eller malkekarussel ud med malkerobotter.
Men økonomien bliver ikke bedre.
En statistik fra Business Check Kvæg 2018 viser, at indtjeningen er lavest på bedrifter med automatisk malkning.
Afkastningsgraden er 5,8 pct., mod 8,1 ved malkekarussel og 7,8 ved malkestald. Tallene dækker konventionelle bedrifter, og der indgår 237 bedrifter med malkerobotter, 92 med malkekarussel og 393 med malkestald.
For økologer er tallene tilsvarende en afkastningsgrad på 2,5 pct. ved malkerobot og 5 pct. ved malkestald og malkekarussel.
Bunden kapital belaster
Det er i høj grad en større mængde bundet kapital pr. årsko, som trækker afkastningsgraden ned for malkerobotter. Sammenlignet med malkestald og malkekarussel bindes der 7-8.000 kr. ekstra pr. årsko, når der vælges malkerobotter.
Ser man alene på ydelsen og dækningsbidraget er de til gengæld højest i konventionelle besætninger med malkerobot.
Relaterede artikler
Kommentarer