Malkerobotter letter arbejdet - men de giver ikke den bedste økonomi

Indtjeningen er mindst på kvægbedrifter, som har malkerobotter, viser regnskaber fra 2018.

Man slipper for at skulle i malkestalden to-tre gange om dagen, og de mange løft af malkesæt forsvinder også, når man som mælkeproducent skifter traditionel malkestald eller malkekarussel ud med malkerobotter.

Men økonomien bliver ikke bedre.

En statistik fra Business Check Kvæg 2018 viser, at indtjeningen er lavest på bedrifter med automatisk malkning.

Afkastningsgraden er 5,8 pct., mod 8,1 ved malkekarussel og 7,8 ved malkestald. Tallene dækker konventionelle bedrifter, og der indgår 237 bedrifter med malkerobotter, 92 med malkekarussel og 393 med malkestald.

For økologer er tallene tilsvarende en afkastningsgrad på 2,5 pct. ved malkerobot og 5 pct. ved malkestald og malkekarussel.

Bunden kapital belaster

Det er i høj grad en større mængde bundet kapital pr. årsko, som trækker afkastningsgraden ned for malkerobotter. Sammenlignet med malkestald og malkekarussel bindes der 7-8.000 kr. ekstra pr. årsko, når der vælges malkerobotter.

Ser man alene på ydelsen og dækningsbidraget er de til gengæld højest i konventionelle besætninger med malkerobot.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.