Markant skifte - kønssorteret sæd skal give flest mulig tyre

Blog fra kvægbedriften: Niels Peter Landmark har besluttet sig for at bruge kønssorteret sæd til Hereford-krydsninger for at få så mange tyre som muligt. Det er en win-win situation, mener han.

Af Niels Peter Landmark, økologisk mælkeproducent - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg har besluttet mig for her fra februar at begynde at bruge kønssorteret sæd til mine Hereford-krydsninger til opfedning.

Normalt vil jeg gerne have flest mulig kvier, men her er målet at få så mange tyre som muligt, fordi tyrene vokser bedre til end kvierne. På et år sælger jeg cirka 20-25 krydsningskalve videre til opfedning, efter de har gået cirka tre måneder her på bedriften

Inspirationen til at skifte til kønssorteret sæd for kødkvæget fik jeg faktisk fra Kvæg Plus i sidste uges Ugen På Spidsen.

Merpris på 600 kr. pr. dyr

Jeg har hidtil opnået at få ca. to tredjedele tyre hos krydsningskalvene og en tredjedel kvier. Med kønssorteret sæd regner jeg med at nå op på 90 procent tyrekalve.

Jeg har spurgt min aftager af krydsningskalve, hvad han synes. Han er helt med på ideen, så fremover strammer vi den og går udelukkende efter tyrekalve.

Min aftager giver en merpris på cirka 600 kr. mere pr. dyr for tyrene, selvfølgelig betinget af at han får handyrpræmien. 

En insemination med kønssorteret sæd koster ca. 150 kr., og udgiften er altså 300 kr., hvis der skal insemineres to gange. Dertil kommer, at tyrekalvene skal studes af dyrlægen for at de bliver mindre aggressive, og at tyrene nok også skal have lidt ekstra foder i forhold til kvier i de tre måneder de går hos mig.

Alt i alt burde kønssorteret sæd til krydsningerne være en win-win situation.

Håndtamme kalve

En ekstra gevinst er det, at Hereford-krydsningerne giver nogle rasende gode kalve, som er kønne at gå og kigge på.

Jeg snakker også med kalvene, for de skal ud at gå på naturarealer, og så er det godt for min aftager, at nogle af dyrene er håndtamme, og kommer når der bliver kaldt.  

Det er også en fordel for mig, at jeg får flere krydsningskalve, som skal videre efter tre måneder.  Det forbedrer min kapacitet. Det har jeg brug for, for jeg har alt for meget opdræt gående. Det kniber også med foderet, og så vil jeg også gerne have de ekstra 10 procent plads.

Jeg har spurgt min kalveaftager, om han kan få noget data på, hvor meget mine tyre vokser ekstra i forhold til kvierne, også i forhold til hans andre leverandører, så jeg kan se om jeg måske bør gøre det bedre. Opstarten hos os har utvivlsomt indflydelse på kalvens videre færd.

Pollet Holstein krydses ind

For Holstein-malkekvæget går jeg fortsat udelukkende efter kviekalve, men selvfølgelig vil der også være enkelte tyre, som skal sendes videre til opfedning.

Jeg er det seneste års tid begyndt at krydse malkekvæget med pollede Holstein-tyre, ligesom jeg med succes har gjort for krydsningerne i snart tre år, for at forsøge at avle dyr uden horn.

Vi bliver nødt til at komme i gang med det og øve os på det, også fordi der nu er kommet nogle tyre, vi kan bruge.

Dels kan vi ikke regne med, at det økologiske regelsæt giver mulighed for at afhorne kalve i al fremtid, for der kan komme kritik af det.  Dyrene er fuldt bedøvede under afhorning, men det gør stadigvæk ondt i nogle uger efter. Kalvene kan umuligt have godt af det, og de er tydeligvis mere sky, når de er afhornede, muligvis med langsigtede konsekvenser.

Dels vil det også være meget rart af blive fri for den opgave.

Halm i foder sat yderligere op 

I min seneste blog for en måned siden fortalte jeg, at jeg havde øget halmmængden i foderet fra 25 til 100 kg pr. dag, uden at malkekøerne er gået ned i ydelse. Siden har jeg øget halmmængden med yderligere 10 procent, og dyrene holder fortsat ydelsen.

Det går stærkt mod enden i fodersiloerne. Jeg lige fået leveret wrapballer i dag, så jeg kan blande lidt halm i foderet og undgå at foretage større foderskifter af betydning i det næste stykke tid.

Faktaboks

Niels Peter Landmark

  • Økologisk mælkeproducent, Vejen. Blogger for Kvæg Plus
  • 55 Holstein årskøer
  • Opdræt: Kvier løbes med kønssorteret sæd, halvdelen af køerne krydses med Hereford. Tyrekalve sælges til opfedning.
  • Ydelse: 10.000 kg EKM, tallet er stigende
  • Alle malkekøer går på dybstrøelse, en De Laval malkerobot fra 2011
  • Økolog siden 2009
  • 55 hektar ejet og forpagtet: græs, foderkorn, helsæd og vinterraps

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.