Mejeri hæver mælkeprisen for at støtte landmænd i tørken

Müller i Storbritannien hæver afregningsprisen i september, trods en reduktion i værdien af vigtige mejeriprodukter.

Mejeriselskabet Müller UK hæver pr. 1. september afregningsprisen for ’Müller Direct standard’-mælk fra 29,45 til 29,50 ppl, svarende til 2,46 danske kroner pr. liter. Det skriver Dairy Industry Newsletter, ifølge Udenlandske Mejerinoter udgivet af L&F.

Selskabets milk supply director, Rob Hutchison udtaler i den forbindelse:

"På grund af det usædvanligt varme vejr har vi oplevet en reduktion i værdien af bulkfløde og smør og en afdæmpet efterspørgsel på drikkemælk.

Men landmændene lider i det tørre, varme vejr, og der er stor usikkerhed om, hvorvidt græsmarkerne vil nå at komme sig, og om der er nok vinterfoder. Under disse omstændigheder ønsker vi at gøre hvad vi kan for at støtte vores mælkeleverandører."

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.